2.F
Dansk/ historie opgave
Selve sproget i denne novellesamling er en større genistreg fra Naja Marie Aidt side. Selvom
pennen er sluppet så fortsætter historien. Dette sker helt og aldeles kun på grund af hendes
flittige anvendelse af det implicitte sprog. Den sceniske fremstilling gør godt nok at man
komme tæt på de respektive personer i novellerne, men samtidig mister man også meget
hurtigt overblikket, da dialogerne mellem personerne og den løbene monolog hos fortælleren
løbende skifter. Det underbygger den implicitte skrivestil Naja Marie Aidt har lagt for døren. Et
særtræk ved de overstående noveller er at de begge er skrevet i præsens, kun afbrudt af
dialogerne. Novellerne ”Bulbjerg” og ”Som englene flyver” har derfor også visse fælles træk.
Som tidligere nævnt spiller den liflige omgang med pronominerne ind i ”Bulbjerg”.
Fortællerens køn afsløres først midt i historien, og læseren bliver tvunget til at revurdere alle
de antagelser han / hun tidligere har fortaget. Det samme sker I ”Som englene flyver”. Her
afsløres der først i midt i historien, at der er tale om 2 jeg fortællere, nemlig to søskende. De
sene afsløringer af henholdsvis køn og fortællere, sker ved at Naja Marie Aidt ikke giver ikke
sine fortællere mulighed for at reflektere over sine handlinger. Begge noveller er, indtil
´afsløringerne´, kun fortalt igennem fortællerens registreringer og tanker, som bidrager til en
meget mekanisk fremstilling. I ”Bulbjerg” begynder fortælleren umiddelbart efter ´afsløringen´
af hans køn, straks at reflektere. ”..kyler den gule drengecykel ind i buskadset. Jeg tænker på,
at nu ligger den der og ligner et spor i opklaringen af en rædsom forbrydelse.” (s. 12 linje 15 ff.
)De sideløbende dialoger, der afbryder de mekaniske registreringer, giver ej heller intet tegn
på køn eller fortæller. Naja Marie Aidt henholder altså i begge tilfælde læseren ´uden sikker´
viden, og lader læseren fortsætte sine forskellige antagelser omkring fortællerens køn osv.
Disse indbyggede overraskelser fra Naja Marie Aidts side af i de to noveller, tvinger læseren til
at dvæle mere ved de små detaljer, som ellers ved almen læsning ville være usynlige, da
sproget er så implicit. Hvilket jeg mener, er fuldt bevidst.
Et andet fælles træk for de nævnte noveller er individets søgen efter lykke. Novellerne
omhandler, på et eller andet plan, forskellige individers forsøg på, at finde sin egen lykke. Om
det så sker ved at adoptere, lave et sidespring, indgå i et ægteskab, eller tage enorme
mængder stoffer få at kunne flyve. Naja Marie Aidt giver i alle novellerne denne søgen efter
lykke, en så at sige hård medfart. Ægteskabet bliver spoleret, da det bare er et middel til at
Studieportalen.dk - din online lektieguide
7