Der er lige nu 2293 online.
Start Lektieforum Se video Test dig selv Opgaver
Opret spørgsmål

DHO om Det Moderne Gennembrud

DHO om Det Moderne Gennembrud
Dansk historieopgave med afsæt i Naadsensbrød af Henrik Pontoppidan samt en perspektivering til en Landsbydegns dagbog af Steen Steensen Blicher.

Problemformulering:
Opgaven skal indeholde en analyse og fortolkning af ”Naadsensbrød” og ”Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan med særligt henblik på det samfundskritiske og personskildringen.
I analysen skal indgå en beskrivelse af Pontoppidans realisme.
Der perspektiveres til ”En Landsbydegns Dagbog” af Steen Steensen Blicher.
Uddannelse STX 2.g
Fag Dansk/historieopgave (Dansk A)
Bedømmelse 12
Tilføjet af
Tilføjet den 03-12-2008
Forrige
Dansk/Historie Opgave,
Mathias Baier, 2.mb
Afleveres mandag d. 14/1
Det Moderne Gennembrud, Dansk
Marselisborg Gymnasium
2008
_______________________________________________________________________________________
Det Moderne Gennembrud
Dansk Opgave, 2.g
I den sidste del af det 19. Århundrede havde en lang række begivenheder ændrede Danmark radi-
kalt. Grundloven, der var en af de mest demokratiske Europa endnu havde set, indførtes i 1849, og
gjorde en ende på enevældet, der var præget af censur og mange øvrige åndelige begrænsninger. Et
rungende nederlag i slaget om Sønderjylland og Slesvig-Holsten i 1864 førte ironisk nok gode kon-
junkturer og et ubestrideligt nationalt sammenhold med sig (”Hvad udad tabes, må indad vindes”)1,
mens den stigende industrialisering ændrede København til ikke blot længere at være hjemsted for
velhavende embedsmænd, men til at være en hektisk storby med en hidtil ukendt samfundsklasse,
arbejderen. De mange forandringer og politiske landvindinger skabte et moderne Danmark, med
hvilket, der dog også fulgte mange problematikker. Den stigende velstand kom ikke alle til gode, og
kløfterne mellem klasserne voksede. En del af den voksende arbejderklasse levede under kummer-
lige forhold i storbyen København, mens andre mindrebemidlede på landet var i samme situation og
levede under stærkt kritisable ejendomsforhold og misbrug.
Det ville derfor være naturligt at antage, at litteraturen ville afspejle dette Danmark og tage del i
den foregående forandring, men det var langt fra tilfældet. Litteraturen stagnerede i nationalroman-
tikken og biedermeyertidens hyldest af forældet idealer. Den var et slags efterladenskab af den ori-
ginale romantik, der havde mistet sin energi og blot havde taget form som ufarlig morskab. Tema-
erne, der blev behandlet, var nation, forældet idealer og fordums storhedstid. Litteraturen havde
siden romantikken sovet en tornerosesøvn, den snart skulle blive vækket fra.2
Georg Brandes påpegede disse dekadente tendenser ved den danske litteratur under sine berømte
forelæsninger på Københavns Universitet, Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes litteratur, der
opnåede enorm popularitet blandt de intellektuelle unge i København og i hele Europa:
”Det er en Poesi om Poesi, Poesien som hævder sin egen Ret, Poesien som seer sig
selv i Speil, og undrende skuer sin egen Skjønhed, Noget hvormed den ikke kan blive
ved under Straf af at blive en slap og vellystig Narcissus.”3
1 Citatet tilskrives ofte Dalgas, men er oprindelig blevet sagt af en anden ukendt
2 Litteraturens Veje s. 179
3 Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur s. 109
1
Forrige
Kommentarer til DHO om Det Moderne Gennembrud

24. maj 2011 af 

Rigtig god opgave der har hjulpet mig meget.