Studieportalen.dk
Andreas Lund 2.w og
27-07-2007
Simon Due 2.w
Dansk Litteraturprojekt
om Johannes V. Jensen
Det folkelige gennembrud
Det folkelige gennembrud var en litterær periode i slutningen af 1800-tallet, hvor realismen for al-
vor kom til udtryk. Nu var det ikke, som i den netop overståede romantik, den ophøjede skjald, der
var i fokus. Det var derimod hverdagsmennesket, som forfatterne begyndte at fokusere på. Disse
mennesker var først og fremmest landarbejdere og tyende på landet, og det var samtidig disse folk,
der begyndte at skrive; derfor kalder man også datidens forfattere for bondeforfattere. Som oftest
når det drejer sig om litteraturhistorie, udsprang også det folkelige gennembrud af en direkte reakti-
on på den forgangne periode, dvs. romantikken. Bondeforfatterne var trætte af at høre de velstillede
borgere fortælle om, hvor god verden var. Nu ville de beskrive deres egen verden på godt og ondt,
og ondt var der nok af.
Tyendet var den laveste socialgruppe på den tid. De havde praktisk talt ingen rettigheder. Tyendets
arbejde bestod i at tjene andre fx under høsttiden. Når der ikke var brug for deres hjælp var de ar-
bejdsløse. Disse vilkår ledte til et meget usikkert liv, i og med de ikke havde nogen fast indtægt.
Derudover led de under, at når de endelig havde et job, var det som regel både fysisk og psykisk
opslidende, og det måtte udføres dag ud og dag ind, og indgav kun en ussel løn.
Landarbejderne havde ikke helt så ringe kår. De arbejdede fast for herremændene, men ligesom
tyendet, havde de ikke nogen rettigheder. Disse forhold prægede i høj grad datidens forfattere, som
havde oplevet dem i deres opvækst på landet. Tre eksempler på datidens store forfattere er Jeppe
Aakjær, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen - dog adskiller sidstnævnte sig fra de to an-
dre. Hvor Nexø og Aakjær er rendyrkede bondeforfattere, er Johannes V. Jensens fokus ikke på
tyendet og landarbejderne. Af den grund vil det være forkert, at karakterisere ham som værende
folkelig forfatter. Dog er han en af de absolut mest betydningsfulde danske forfattere, hvis litterære
værker bærer præg af realisme. Som følge deraf føler vi os forpligtede til at nævne ham, til trods for
at det altså vil være lidt af en tilsnigelse at placere ham under det folkelige gennembrud som litterær
periode. Derfor vil vi nu fokusere på Nexø og Aakjær.
Disse to har det til fælles, at de begge tager deres barndomsbys navn til sig, idet Jeppe Aakjær
egentlig blev født i 1866 under navnet Jeppe Jensen i byen Aakjær, mens Martin Andersen syv år
efter sin fødsel i 1869 flyttede til byen Nexø. Dette ses som et tydeligt tegn på folkeligheden. Dati-
dens hårde forhold medførte, at de fattige i høj grad var afhængige af hinanden, hvilket skabte et tæt
sammenhold blandt beboerne på landet. Denne fællesskabsfølelse kan i særdeleshed have medvirket
1/4