Købsbeslutning: hvis kunden beslutter sig for at købe smykket hos dyreberg/kern. De kan samtidigt også
beslutte at lade være, og så stopper beslutnings processen.
Efterkøbsadfærd: efter købet kan man føle sig usikker på sit køb, derfor vil man søge bekræftelse i at det
var rigtig gjort. Det kan man gøre evt ved at se på Dyreberg/kerns hjemmeside, og på den måde få
bekræftet den lækre kvalitet, gode design osv, så man igen bliver glad for sit køb.
købsrollerne: (bemærk, minder meget om hos kvinden, dog med små ændringer)
da vi har fundet ud af at manden har råd til det, går hun ind i en beslutningsproces.
intiativtager: han tager initiativet til at købe smykket,
influenter: han får input udefra, måske i for af en venner eller anden person. Kæresten kan have en stor
indflydelse på denne beslutning, da de oftest siger hvad de kan li og ikke.
beslutningstager: Han tager derefter beslutningen om han vil købe smykket eller ej.
disponent: han kan selv vælge at gå ned efter smykket, eller få en veneller anden person til at købe det og
tage det med hjem til ham. Men det vil højest sandsynligt være ham der kommer til at hente smykket.
Købsadfærdstype:
Da manden har råd til smykkerne, og de er i en billigere prisklasse end kvindernes, kan der nemt være tale
om et impulskøb.
I dette tilfælde vil variationssøgende adfærd ære købsadfærdstypen, da smykket ikke kan ødelægge din
økonomi fuldstændigt. Involveringen er ikke ret stor , men der er dog stor forskel på mærkerne. Man ved
det er dyrberg/kern og ikke smykker fra Caré eller hm smykker.
Behov:
Man får dækket et ego behov når man køber smykket. Man gør det for at signalere jeg har styr på sagerne,
men også for at tilfredsstille sig eget behov om at eje smykket. Da det er en mand, tvivler jeg på at det er
pga det sociale behov, da mænd ofte er bedre til at sige ”vi behøves ikke ligne eller købe det samme”.
Købemotiver: