Jakobsen
Biologi
3.Z
Mononucleose
Formål
Formålet med forsøget var at teste forskellige forsøgspersoner for mononucleose.
Indledning
Mononukleose (kyssesyge) er en sygdom, der oftest bliver forårsaget af en Epstein-barr virus
(EBV). EBV inficerer først epitel-cellerne i svælget (pharynx). Dette gør typisk svælget ømt. Der går
dog ca. 60 dage før de første symptomer viser sig. De hvide blodlegemer (B-lymfocytter) bliver
derefter inficeret. Dette aktiverer T-cellerne, der sprøjter gift ind i B-lymfocytterne (cytoxicitet).
Det resulterer i nogle unormalt-udseende b-lymfocytter.1Antistoffer bliver også dannet, og
kombineret med cytoxiciteten, vil sygdommen blive slået ned efter ca. 2-4 uger.
Mononucleose smitter ved udveksling af menneskelige sekreter. Deraf navnet ”kyssesyge”, da
man kan typisk får den ved tungekys. Den kan dog også overføres ved eksempelvis et nys.
Symptomerne er mange af de samme som forekommer ved en normal feber. Ondt i halsen,
træthed, hovedpine, feber og mavesmerter. Derudover er hævede lymfeknuder også et godt tegn
på mononucleose.
Note: den gruppe, der fremlagde om kyssesyge skrev, at virussen overtager b-lymfocytternes
poliferation (celledeling). Det kan jeg ikke finde nogen steder. Heller ikke i deres kilder. Derfor har
jeg udeladt det.
Teori
Når en person får mononucleose, danner kroppen immunoglobiner (antistoffer) imod den
specifikke virus. Disse immunoglobiner vil binde sig til virussens antigener og neutralisere virussen.
Når sygdomsperioden er overstået, vil kroppen stadig have en lille mængde immunoglobiner i sig i
tilfælde af, at virussen kommer ind i kroppen igen. I så fald vil kroppen hurtigt kunne reproducere
de korrekte immunoglobiner og virussen vil blive slået ned.