Nørgaard, 3.y
Oldtidskundskab
Eksamensnoter
Studieportalen.dk
Prosa: Herodot
Ca. 485-425, Halikarnassos, Karien, Lilleasiens vestkyst.
Både historie og ”den gode historie”. Herodot fortæller hvad han ser og oplever samt hvad han får
fortalt, selvom han ikke selv tror på det.
Metode: autopsi= selvsyn (rejste rundt i Grækenland, Lilleasien og Egypten)
Stil:
subjektiv/kritisk holdning til historien. Detaljerede skønlitterære beskrivelser.
Fokus:
kultur og kulturforskelle. Levevilkår, sædvaner, tro, gudssyn, menneskesyn, sagn,
fortællinger om tidligere slægter.
Skæbne:
Er knyttet til slægten. Kan ikke ændres eller manipuleres med. Skæbnebestemte
hændelser kan udskydes men ikke undgås. At udfordre skæbnen er at begå hybris. Deterministisk.
Objektiv/subjektiv nemesis
: Kroisos er offer for subjektiv hybris (Gyges hybris straffer i 5. led) og
begår også selv hybris.
Lykke:
Godt helbred, raske børn og børnebørn, død: enten ærefuld på slagmarken eller en smertefri
død efter et langt liv. Lykken er ikke lig rigdom og succes. Lykken er ikke bestandig og kan vende
pludseligt. Den meget heldige vil blive meget uheldig. Man skal være ydmyg over for lykken og
ikke føle sig for sikker. Man kan først udtale sig om hvorvidt et liv har været lykkeligt, når det er
slut.
Guder:
Do ut des-forhold. Guder/skæbnegudinder bestemmer skæbnen.
Orakler
: Apollinsk helligdom i Delphi. Pythia og Loksias. Giver beskeder fra guderne om
menneskenes skæbner. Man må være kritisk over for tvetydigheden i orakelsvarene.
I bog
s. 15
Programerklæringen: Viser at værket er subjektivt og et resultat af personlige overvejelser. Herodot
præsenterer sig selv, hvilket er normen da man skrev på ruller. (Originaltekst: ingen mellemrum
mellem ord, ingen specialtegn, kun store bogstaver). Formålet er at beskrive, bevare og finde
årsager.
5.
Herodot beretter om kong Kroisos idet perserne og fønikerne fortæller at han er årsag til
perserkrigene. Kroisos var den første til at forbryde sig mod hellenerne. Udtryk for Herodots syn på
lykken: de store vil på et tidspunkt blive små, og de små vil blive store. Lykken er omskiftelig.
6.
Kroisos kongedømme. Erobrede hellensk land og krævede skat.
7.
Om hvem der havde herredømmet i Lydien.
8-9.
Sagnet om Gyges og Kandaules. Kandaules (heraklide) konge i Lydien. Lokker den betroede
livvagt Gyges til at se hans kone nøgen for at bekræfte hendes skønhed. Gyges er meget imod, men
10.
Gyges lurer på Kandaules’ kone. Hun opdager ham, bider skammen i sig og planlægger hævn
mod Kandaules.
Generalisering over barbarer: nøgenhed er skam.
11.
Konen giver Gyges ultimatum: Moral - dræber Kandaules og bliver konge i Lydien. Loyalitet -
skal selv dø idet han hvis han holder fast i loyaliteten igen ville forbryde sig imod moralen. Gyges
vælger at holde fast i sin moral. Mordet på Kandaules planlægges.
12.
Mordet på Kandaules. Herodot afslører sin kilde: Archilochos, poesi, jambisk trimeter.
13.
Gyges’ kongeværdighed besegles af et orakelsvar (Pythia, orakel i Delphi).
Afgørende orakeludsagn: Herakliderne ville få hævn over Gyges slægt i 5. led.
14.
Gyges som konge. Mange offergaver til oraklet. Små erobringer.
s. 22
26.
Kroisos bliver konge. Erobringer.
1