Studieportalen.dk
oplysninger om islam og denne religions krav til og mål med pilgrimsrejsen. Data
vedrørende antallet af ekstremløbere og hvilke mål, de angiver, er vanskeligere at finde.
Også her vil jeg være nød til at henholde mig til beretninger fra ekstremløbere.
o I analysen bliver det vigtigt at se på i hvor høj grad ydre krav fra en religion i dette tilfælde
islam, adskiller sig fra måden at opstille mål på hos ekstremløberen.
o På den baggrund diskuterer jeg om det har nogen konsekvenser at ekstremløberen er
overladt til sig selv og sin egen drivkraft, når han skal opstille mål for sine præstationer.
Hvis der ikke er givet et "facit", dvs. en beskrivelse af hvornår målet er opnået udefra,
hvordan afgør ekstremløberen så om nok er nok - altså om opnåelse af målet fører til
tilfredsstillelse? Det er en tese som jeg afprøver i diskussionen, at det for ekstremløberen
bliver vejen til målet, dvs. processen som bliver det vigtigste, hvor den muslimske troende
opnår en forløsning og en titel efter at have gennemført sin rejse.
-
Hvad er den mentale, fysiologiske og personlige udvikling under ekstremløb sammenlignet med
den man gennemgår under pilgrimsfærden?
o Jeg redegør for hvad der sker i kroppen når den udsættes for ekstrem belastning. Her søger
jeg artikler om fysiologi som bygger på naturvidenskabeligt funderet undersøgelser. Det har
ikke været muligt for mig at finde artikler som beskriver specifikt de fysiologiske ændringer
i kroppen under en muslimsk pilgrimsrejse, hvorfor jeg også her må henholde mig til
personlige beretninger. For ekstremsportens vedkommende søger jeg støtte til min
redegørelse i idrætspsykologiens forklaringer på at ekstremsport eller adrenalin sport, som
den bliver kaldt, bliver mere og mere populært.
o Jeg analyserer i hvor høj der kan ses en sammenhæng imellem de fysiologiske reaktioner i
kroppen med udskillelse af adrenalin og endorfiner og den psykologiske oplevelse af
"suset" ved at udsætte sig selv for ekstreme belastninger og tilsyneladende umenneskelige
mål.
o Jeg diskuterer, om forskellene i den fysiske belastning imellem den pilgrimsrejsende og
ekstremløberen kan have betydning for, hvordan den personlige udvikling opleves hos
deltagerne. Er det det samme "sus" som de oplever ved at gennemføre rejsen?
Metode og teori
Jeg har i løsningen af opgaven været afhængig af at finde tekster og personlige beretninger fra deltagere i
de to forskellige "rejseformer". Hovedparten af opgaven løses derfor ved brug af den hermeneutiske
metode, hvor min egen forståelse naturligvis spiller en stor rolle. Ved at inddrage artikler omkring fysiologi
trækker jeg på naturvidenskaben.
Ideen med AT forløbet er at belyse problemstillingen fra et tværfagligt synspunkt. Med kravet om
anvendelse af forskellige metoder til opnåelse af viden og erkendelse, har jeg fundet det vigtigt at se på om
"suset" og følelsen af at opnå en højere mening kan forklares med baggrund i netop fysiologien.
3