Studieretningsprojekt
4/12-07
3.x
Exhaustionsmetoden
Demokratiet i Athen
En af de ting man forbinder oftest med antikkens Athen med er, at det er demokratiets vugge. Det er
også rigtig, at man i Athen, ved Kleisthenes, i 509f. Kr. fik demokrati som styreform. Det demokrati
de indførte dengang, er selvfølgelig langt fra det samme, som det demokrati vi har i dag. Man kan
dog stadigvæk argumentere for, at Kleisthenes demokrati er forløberen for demokratiet anno 2000,
desuden har Kleisthenes reformer haft stor betydning for folket i Athen. Demokratiet gjorde det nu
muligt, for alle borgere at få et statsembede. Før demokratiet, altså før Kleisthenes var der konger
og under kongerne var et aristokrati. Under Eupatridaerne (=bedre fødte), som aristokraterne blev
kaldt, var den almindelige befolkning, rig som fattig. Ingen af den øvrige befolkning havde nogen
officiel politisk indflydelse. Man havde altså kun politiske rettigheder, hvis man var født heldigt,
altså i den ”rigtige” familie. Der var altså ikke nogen mobilitet i samfundet. Man var låst fast i ens
samfundslag.
Samfundets påvirkning på videnskaben
Som sagt var samfundet, før Kleisthenes og demokratiet i Athen, låst fast. Der var heller ikke meget
mobilitet inde i de enkelte samfundsklasser. Der var ingen socialmobilitet. Dette - både de rige og
de fattige. En sådan styreform resulterer oftest i en statisk samfundsmodel, dette var også tilfældet i
Athen. Samfundet var statisk når man talte om social mobilitet, men også når der var tale om
videnskaben. Forklaringen på hvorfor videnskaben er låst fast i et aristokratisk samfund, er fordi
overklassen ingen interesser har, i at ”skabe noget nyt”, da deres position som overklasse er sikret.
Desuden er mange videnskaber en form for pionerarbejde, og derfor er det ikke nødvendigvis en
profitabel investering, hvilket også kunne være en af forklaringerne på spørgsmålet. Altså
overklassen der havde råd til disse investeringer, havde ingen grund til det, fordi de ikke var truet af
en klasse under sig. Og den øvrige befolkning havde ikke det økonomiske overskud til at investere i
pionerarbejde.
Hermed siger jeg ikke, at der ikke var skete nogen udvikling før demokratiet, men pga. de
ovennævnte forhold, foregik udviklingsprocessor betydeligt langsommere. Og der var også nogle
rige handelsfolk, der havde økonomisk overskud til at investere, men det generelle billede af
Grækenland før 500 f.kr. var statisk.
Da så de demokratiske forfatninger blev indført i Athen i 508-507 f.kr. medførte de store
forandringer i alle samfundslag. Med demokratiet fulgte det, at en større del af befolkningen kunne
nå få statslige embeder.
4