Studieportalen.dk
Herman Bang: ”Foran alteret”
Genre:
”Foran alteret” er en novelle skrevet af Herman Bang i 1880.
Referat:
Mange mennesker sidder i kirken, dog flest kvinder. De er alle kommet, for at deltage i Adolf
Boeck og Agnes Mathilde Løvenfeldt’s bryllup.
Gæsterne rejser sig, når brudgommen går op mod koret, følger ham nøje, for så at sætte sig igen. De
indbudte mumler, hvisker og bagtaler lavmælt indtil bruden ankommer. Følget bag hende er
nervøse mænd, kække damer, hendes bror og etatsrådinden til sidst.
Da hun når op i koret, følger kammerherren (faderen) hende op af alterets trin. Parret stiller sig side
om side, præsten vender sig imod dem og taler til dem. Han fortæller dem om ægteskabets alvor,
men forlader hurtigt den religiøse side af sagen og begynder vielsen.
Under vielsen kommer brudgommen i tanke om en komisk episode med hans nygifte ven, præcis nu
hvor han skulle være alvorlig. Da han sagde det ”ja”, alle ventede på, var turen kommet til Agnes.
Hun følte sig yderst utilpas ved situationen, for det var at ødelægge hendes ungdoms drømme, men
alligevel sagde hun ”ja”. Ægteparret kigger på hinanden, tager hinanden i hænderne, mens præsten
siger de sidste ord. Agnes føler disse ord som en trussel.
I kirken triller en tåre hist og her. Efter salmen er sunget, omringer familien hende, trykker hende i
hånden og giver hende kys. De går ned af kirkegulvet mens alle gæsterne betragter dem. Orgelet
begynder at spille igen og folk hvisker og mumler beundrende.
Miljø:
Brylluppet foregår i en kirke i Danmark. Kirken er fyldt af mumlende gæster, som bivirker til en
søvndyssende stemning.
Rummet er belyst af kandelabre og gasflammer, hvilket giver det et gulgråt skær.
Foran koret står en kiste dækket med blomster.
Over alteret hænger en marmor udskåret figur af Kristus. Hans arme er som sædvanligt udstrakt.
Derudover er væggene udsmykket af religiøse billeder.
Synsvinkel:
Forfatteren bruger kombineret synsvinkel. Det meste er skrevet i udvendig synsvinkel. Et eksempel
på dette fra starten af teksten:
” Brudgommen går med sin forlover op gennem kirken, gennem hegnene af nysgerrige hoveder og
sammenstuvede legemer.”
Forfatteren går også ind i Agnes’ hoved og beskriver hendes tanker og følelser:
”Og hvert af hans spørgsmål syntes hende som en spade jord på hendes ungdoms drømme. Det
brændte i hendes hoved, hendes læber var tørre.”
1