Studieportalen.dk
Jeg kan dog også finde bølgelængden ved at udregne mig til den. Jeg ved fra udregning
#B på forrige side at gitterkonstanten er 2,386
10
-6
m, derfor kan jeg bare sætte ind i
gitterligningen, formel #4 og udregne på denne måde, udregning #D2 (jeg bruger tallene fra
1. orden i delen med vand som eksempel). I udregning #D1 viser jeg hvordan jeg finder
gitterkonstanten direkte uden om at skulle tegne en graf (jeg forkaster udregningerne fra
denne del, da delen med grafen er bedre passende eftersom det er en gennemsnitsværdi
denne giver, og altså medtager alle punkter.):
9
n
1
532
10
m
6
d
1
,
67
10
#D1
o
sin
sin
18
,572
n
o
6
sin
18
,572
2,
386
10
m
9
759
,9
10
m
759
,9
nm
#D2
1
Dette passer lidt dårligt med de 532 nm i bølgelængde som der stod på laseren at den
havde, men de andre to pletter passer bedre
9
. Nu vil jeg lige opstille alle de udregninger jeg
har af gitterkonstanter og bølgelængder i et skema:
Uden vand
Med vand
Orden
Gitterkonstant
Orden
Bølgelængde
1.
1,67
10
-6
m
1.
759,9 nm
2.
2,379
10
-6
m
2.
571,3 nm
3.
-
3.
572,7 nm
Man kan ved 1. orden i delen med vand se at det går galt, da bølgelængden efter
udregningerne skulle være på 759,9 nanometer, hvilket er i det det infrarøde område! Det er
dog ikke så slemt i de to andre målinger, da de ligger ret godt i det grøn-gule område.
Advarsel!
Eftersom vi bare har regnet med at lyset gik direkte igennem glasset som vi
opbevarede vandet i har vi ikke målt dette på nogen måde. Da skålen var rund
kan dette sagtens have indvirket på vinklerne i vores resultater, eftersom lyset
ikke rammer vinkelret på glassets overflade, men derimod rammer en rund flade (altså en
tangent til denne hvis man skulle regne på det).
Man kan se i Snells brydningsformel, formel #7, at lyset kan brydes når det rammer
glasset, og derefter når det rammer vandet. Så interferer lyset efter gitteret (nede i vandet)
og de forskellige interferenslinier brydes så igen når de rammer glasset og så kommer ud i
luften til sidst.
9
Her ser man så grunden til at jeg bruger værdierne fra grafen som resultat, og ikke dette. Resultaterne fra
grafen medtager alle punkter, og er derfor mere præcis i forhold til målingerne og virkeligheden.
Side 14 af 23