studieportalen.dk
Hulebilledet
Skrevet af Platon, 7. bog i ”Staten” i
Jeg person = Sokrates 469-399 f.kr. (Platons lærer)
Du/han = Glaukon (bror til Platon)
De har en samtale, dialog, fordi man ifølge Platon lærer bedst vha. dialog.
Sokrates har flest og længst replikker, Glaukon svarer bare kort. Det gør historien ret entydig.
Referat
Sokrates fortæller en historie gennem en analogi, et billede.
-
En gruppe mennesker fanget i en hule
-
De kan kun kigge ligeud
-
Ser skyggebilleder af ting, som andre mennesker skaber fra et bål
-
Fangerne kan høre at nogle af menneskerne siger noget, men tror det er skyggerne, der taler.
-
Fangerne opfatter altså skyggerne som virkeligheden
-
Ser fangerne bålet og figurer, der skaber skyggerne (altså noget af virkeligheden) vil de søge
tilflugt hos det de kender i forvejen.
-
Dette skyldes man har en skeptisk holdning overfor ny indsigt og har et ønske om at
fastholde den gamle virkelighedsopfattelse
-
Bliver en slæbt op af hulen skal han igennem en gradvis udvikling:
o Først vil han se skygger ovenfor hulen
o Dernæst spejlbilleder i vand
o Senere dem selv
o Se på himlen om natten ved stjerner og månens lys
o Til slut kan han se solen som den er - virkeligheden som det virkelig er.
o Han finder dermed årsagen til livet - og alt der findes i den synlige verden
-
Fangen vil nu have ondt af sine tidligere medfanger, da han nu ved hvad virkeligheden rigtig
er
-
Han vil føle lykke (eudaimonia) og glæde ved den nye indsigt
-
Han vil tænke ”hvad nu hvis han kom tilbage” - de andre fange ville bare ryste på hovedet
af ham og ikke tro ham.
-
Han vil være dårlig til at huske skyggerne, som de andre jo er gode til og virkeligheden for
dem.
-
Uden for hulen bruger man sin indsigt og fornuft til at se alting med.
-
Erkendelsen kan opnås med sjælen (3 deling: fornuft, mod, begær)
-
Til sidst kommer det godes form til syne og er årsagen til alt
NB! Hulen = normal verden:
-
Hulen skal sammenlignes med den ”normale ” verden.
-
Opgangen fra hulen er et billede på sjælens opstigning til tankeverdenen.
-
Et menneske der opfører sig tosset i vores verden er altså ikke nødvendigvis tosset. Det kan
være, det har ”set lyset ” og derfor har svært ved at indordne sig her.
-
Enhver har mulighed for denne opstigning, men hele sjælen skal være med - ligesom hele
kroppen skal være med, hvis øjet skal vendes fra mørke til lys.
-
Det gælder om at ”vende ” (ved filosofisk erkendelse) sjælen rigtigt, så den kan være klar til
opstigningen: Sjælen har nemlig de nødvendige forudsætninger.
Referat og noter til Hulebillede
Side 1 af 3