Studieportalen.dk
Filosofi: Jeremy Bentham
Hansen 3. b
Jeremy Bentham
Jeremy Bentham (JB), der levede fra 1748 til 1832, var jurist og filosof. Han opstillede en
moralfilosofi, som ud fra en utilitaristisk grundholdning udstak retningslinier for, hvordan man bør
træffe beslutninger og agere. Formålet var ikke en samfundsomvæltende revolution, men
igangsættelse af en reformproces, der skulle give mere lykke til en bredere del af samfundet. For at
dette kunne lykkes, måtte lovgivningen og samfundsstrukturen ændres, således at demokrati
indførtes og staten begrænsedes til en natvægterstat.
JB’ etik tager udgangspunkt i en hedonistisk præmis, som ligger til grund for hele hans filosofi.
Præmissen lyder således: ”Naturen har placeret menneskeheden under ledelse af to suveræne
herrer, lyst og smerte”1. Meningen med dette er, at alle mennesker søger maksimal lyst og minimal
smert. Præmissen kan ifølge JB ikke gendrives, da et forsøg på dette kun vil bekræfte den. Af
præmissen, om at menneskeheden er styret af lyst og smerte, kan opsættes et princip, der
foreskriver, hvordan vi bør handle. Dette hedder Nytteprincippet. Nytteprincippet kan bruges som
baggrund for alle handlinger og beslutninger, fordi det anerkender, at lyst og smerte hersker hele
menneskeheden. At handle efter nytteprincippet er derfor altid en moralsk rigtig handling, fordi det
resulterer i mest mulig lykke til eller forebygger smerte for den størst mulige gruppe af personer. En
handling i overensstemmelse med nytteprincippet bør derfor altid udføres og må aldrig undlades at
blive udført.
Som modpol til nytteprincippet har en tyske filosof Immanuel Kant (IK) formuleret begrebet ”det
kategoriske imperativ”, der fordrer, at alle handlinger kan gøres til en maksime, der vil kunne gøres
til en almengyldig lov. Det betyder, at din handling skal kunne udføres af alle uden at blive
kontradictorisk. Det er en anden måde at anskue verdenen på. Det er umuligt at kontrollere
konsekvensen af en handling, derfor fordres det, at der opstilles en regel, for hvordan man agerer
moralsk rigtigt. For IK agerer man moralsk rigtigt, hvis man følger det kategoriske imperativ.
JB’s projekt er, at gøre etik til en videnskab. Det er derfor nødvendigt, at være objektiv, samt at
arbejde med kvantitative måleenheder frem for kvalitative. For at være objektiv over for det faktum
1 Moralen og dens begrundelse kapitel 1: Om Nytteprincippet (p. 40 l. 1-3)
1