Klumme

Klik her og download nu
Klumme skrevet i 9. klasse. Handler om fordomme og det der med at dømme mennesker uden at kende noget som helst til dem, altså at dømme ud far udseendet. Fik 10/10 for opgaven.
Uddannelse: Andet 9. klasse
Fag: Dansk
Tilføjet af: 3960
Tilføjet: 10-09-2012
Type: Stil
Brøruphus Efterskole, Brøruphusvej 5, 8660 Skanderborg.
Skolenr. 745300
Tilsynsførendes signa tur:_________________
Altså, jeg ville bare høre om du skulle med elevatoren…
Engang for et godt stykke tid siden, fik jeg virkelig et rap over nallerne og et nyt syn på andre
mennesker. Jeg vil godt starte med at sige, at jeg aldrig har været et af de mest fordomsfulde
mennesker på kloden og at fordomme faktisk er noget jeg plejer at tage afstand fra. Alligevel kom
jeg en dag til at dumme mig så meget at tæerne krummede sig sammen i mine blå Converse og at
sveddråberne lige så langsomt sneg sig ned over panden.
Det hændte en dag jeg skulle til lægen med en frygtelig halsbetændelse. Mens jeg stod og ventede
på elevatoren, der skulle føre mig til anden etage, ankom en højst besynderlig mand. Hans isse var
skaldet og helt blank, mens ansigtet til gengæld var dækket af et busket skæg. Han var ret kraftigt
bygget, for ikke at sige kæmpe stor, iført sort frakke og med en sort sportstaske i hånden. Han så
altså noget skummel ud, syntes jeg, og allerede dér begyndte fordommene at overmande mig. Vi
stod og ventede lidt og jeg var stadig ikke helt tryg ved situationen. Alarmklokkerne i min hjerne
var for længst startet med at ringe og der var intet jeg kunne gøre for at stoppe dem. Nu burde
elevatoren altså også snart komme.
Pludselig kiggede manden på mig. Jeg kunne ikke tyde hans ansigtsudtryk. Han så lidt anspændt ud,
men alligevel var der lidt overlegenhed i hans blik. Så smilede han til mig. Enhver anden end mig
ville selvfølgelig ikke have tænkt over det og bare smilet tilbage. Måske endda have tilføjet et
enkelt ”hej”. Men nej. Ikke mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg gav ham et hurtigt smil
og vendte hovedet den anden vej. Det tog han åbenbart som en opfordring, for han tilføjede straks:
”Nå, skal du med ud og køre, hva’?”
Det var mere end jeg lige kunne håndtere. Jeg kiggede koldt på ham og sagde med klar og tydelig
(og hæs) stemme: ”Nej tak!”
Jeg stavrede langsomt et par meter væk og fandt et uinteressant skilt på væggen, jeg kunne stå og
læse.
Nu kom elevatoren endelig. Jeg vendte mig om og så at manden stod og kiggede på mig. Nu var der
ikke mere overlegenhed at spore i hans blik og han sagde stille: ”Nåh, jeg ville nu bare høre om du
skulle med elevatoren…”
Der blev alle mine fordomme om voldtægtsmænd og børnelokkere da vist lige slynget direkte
tilbage i ansigtet på mig!
1
_______________________
Dansk
13. marts 2012
Hold: Dansk 2 (MB)
Elev nr. 119

Opret Kommentar

Du skal være logget ind for at oprette en kommentar til denne video. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.