Tidsperioder
© Studieportalen.dk
800-1050
Nordisk oldtid
1050-1500
Middelalderen var præget af en stærk romerskkatolsk kirkemagt og feuda-
lisme (en samfundsform hvor et riges hersker belønner sine betroede mænd
med landområder (len) og til gengæld opnår deres troskab).
1500-1600
Renæssancen brød med middelalderens livssyn og kirkekultur, bl.a. ved at
lægge større vægt på individet.
1600-1700
Barokkens billedkunst og arkitektur var præget af kontrastvirkninger og over-
dådige, svulstige former.
1700-1800
Oplysningstiden: Visse filosoffer og forfattere mente at man gennem udvik-
ling af fornuften og folkelig oplysning kunne opnå et samfund med større fri-
hed, tolerance og humanitet.
1800-1870
Romantikken (Guldalderen) var en kulturel blomstringsperiode i dansk littera-
tur og billedkunst.
1870-1890
Naturalismen tilstræber en nøje gengivelse af virkeligheden i alle detaljer.
1890-1900
Symbolismen søger at udtrykke det ubevidste og tale til intuition og følelser
gennem udstrakt brug af symboler.
1900-1920
Folkelig digtning
1920-1930
Ekspressionismen lægger vægt på den sjælelige oplevelse frem for at gengive
den ydre verden.
1930-1940
Socialrealismen skildrer virkeligheden realistisk med et socialt perspektiv,
som ansporer tilskueren el. læseren til at tage stilling.
1940-1950
Eksistentialismen hævder, at det enkelte menneske vælger og handler frit og
derfor alene er ansvarlig for udformningen af sin eksistens.
1950-1960 Efterkrigstiden
1960-1970 Modernismen søger nye kunstneriske udtryksmidler, som er i pagt med tiden
og bryder med fortidens udtryk.
1970-1980 Nyrealismen
1980-1990 Postmodernismen
1990-2000 Konstruktivismen lægger stor vægt på en strengt geometrisk opbygning af
billeder og skulpturer.