Bro Rasmussen, 2.d
Esbjerg Gymnasium
14-09-2007
I 4. akt sker der ikke nogen udvikling i handlingen, den bruges udelukkende til at belyse Geske som
parvenuen.
I 5. akt går det pludselig stærkt. Først afsløres Hermans uvidenhed gennem de to advokater som han
slet ikke forstår når de bruger latinske vendinger, derefter afsløres hans ynkelighed da han bliver
konfronteret med den rasende kælling, papirerne fra Syndicus viser ham at det er svært at gå fra
teorier til praksis og endelig viser scenen med matroserne at han er bange for det folk han skal styre.
Det er her Herman bryder sammen og vil hænge sig selv for at slippe for at være borgmester. På
dette tidspunkt er han blevet ”den afmægtige”, der ikke kan holde styr på noget. End ikke sig selv.
Afslutningen kommer da Antonius fortæller Herman at han er blevet fuppet og at han derfor aldrig
har været borgmester. Konflikten er altså blevet udløst, alt er faldet til ro, og Herman har lært at ”et
er søkort at læse, noget andet et skib at føre” (s. 69)
Afvigelsen fra fem-akts-modellen skyldes at Holbergs intention ikke har været at lave en
komposition med en jævnt stigende handling. Det vigtigste for ham har været at belyse karaktererne
og deres alsidighed. Kompositionen er altså kommet i anden række.
Reglen om de tre enheder er til gengæld overholdt, således at 1. akt foregår ved 11-12 tiden, 2.akt er
en umiddelbar fortsættelse, men går ikke længere end til klokken 12, da postmesterens værk ringer
12 sidst i 2.akt. I 3.akt er tiden ikke angivet, men den forgår formentlig et par timer senere samme
dag. Ligeledes er det med 4. og 5. akt, men der er ikke nogen tvivl om at hele handlingen kun
udspilles over en dag da der på den gravskrift Herman gør over sig selv, står at han ”i hele sit
borgmesterskabs tid intet minut sov”. Med hensyn til Stedets enhed har Holberg taget sig lidt større
frihed og ladet handlingen finde sted flere forskellige steder i byen, men for at kunne vise hele
Hermans karakter, hvilket jo er formålet, er det vigtigt at han kan udfolde sig for alle, både de
nærmeste, de bekendte, de ligestillede og de overlegne. Handlingens enhed, som er den vigtigste,
overholdes ved at der kun fortælles én historie om én begivenhed, der er ingen små sidespring eller
sidehandlinger der kan tage fokus fra moralen: Kend dig selv!
Ud over de to nævnte kompositoriske krav og modeller, er der en tredje, der ligeledes kendetegner
Holbergs Komedier, nemlig orden-kaos-orden. Dvs. der i starten af stykket er ro og orden i
personernes liv, så optrappes konflikten og tingene bliver sat på spidsen og til sidst, når konflikten
4