"
>

Medierne og os

Klik her og download nu
Opgave fra den skriftlige årsprøve i 2.g. Opgaven omhandler mediernes rolle i nutidens samfund.
Uddannelse: STX 3. år
Fag: Dansk
Tilføjet af: Yllas
Tilføjet: 07-03-2007
Type: Medieanalyse
Forrige 1 2 3 4 Næste
Studieportalen.dk
Danielsen
AiO 02 2c
Skr. Dansk
06-06-06
Medierne og os
Det kan næppe være nogen hemmelighed, at vi danskere har en tendens til tage alt,
hvad de frembringer på den anden side af Atlanten, til os. Hvad end det drejer sig om
McDonald’s, overvægt eller Halloween vil lilleputlandet Danmark gerne være med
blandt de store drenge, og derfor suger vi til os af amerikanske vaner og skikke. Ifølge
Mikkel Bernt Hansen (herefter MBH) har denne ærgerlige tendens uheldigvis også
bredt sig til journalistikken, og i sin kronik ”Hvad følte du…” forklarer han, hvorledes
danskerne allerede har taget imod ideen om følelsesjournalistik med åbne arme.
I USA har der længe været en tilbøjelighed til at fokusere på det følelsesmæssige
aspekt i nyhedsdækningen. Det er for den gængse nyhedsreporter ikke længere topprio-
ritet at servere nyhederne på en saglig måde, men derimod holder de sig til at forklæde
historier, der omhandler mennesker og deres følelser, som dagens topnyheder. Man kan
spørge sig selv, hvordan det kan være, at fokus har flyttet sig så markant i forhold til
tidligere, og som svar på dette spørgsmål fremsætter MBH en teori om budgetnedskæ-
ringer som værende synderen. Han hævder, at tv-stationerne på grund af øget konkur-
rence pludselig måtte skære ned på mængden af reportere i udlandet, hvilket medfører
at den enkelte reporter nu pludselig må dække over et større område. Dette betyder na-
turligt nok, at det ikke længere er muligt for vedkommende at have den nødvendige
baggrunds- og specialviden om det givne sted og den specifikke situation, og dermed
tvinges journalisten ud i at stille spørgsmål om folks følelsesmæssige tilstand, selvom
det måske ikke er det mest nærliggende i forhold til emnet. Når alt kommer til alt kan
man som seer vel egentlig være ligeglad med, hvad en tilfældig person på den anden
side af kloden føler i en given situation, men alligevel ender man med at suge til sig af
disse informationer og derved have en falsk fornemmelse af at være velinformeret. Man
kan måske nok ikke gengive detaljerne fra gårsdagens frygtelige brand på Nyhavn, men
man kan rigtignok huske, hvordan restauratør Hansen havde det med episoden.
Side 1 af 4
Forrige 1 2 3 4 Næste

Opret Kommentar

Du skal være logget ind for at oprette en kommentar til denne video. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.