Studieportalen.dk
Olie og gas - Det sorte guld
(se også figurer s. 97 i NGC)
Aktualitet og relevans
Overordnet:
De fleste fremstillingsprocesser og produkter i vores samfund er baseret på geologiske ressourcer hvor olie
er en af de primære kilder. Olie har gennem det sidste århundrede fået stigende betydning for
verdensøkonomien og specielt i de industrialiserede samfund i forbindelse med energiproduktion. Derfor er
viden om dannelse og fordeling af olieressourcer væsentlige og relevante at have kendskab til.
Fordeling af olieressourcer:
Olieressourcerne er skævt fordelt på verdensplan. Over 60 % af verdens olieressourcer findes i
Mellemøsten. I Europa er det Storbritannien og Norge der har de største mængder olie, mens Danmark
følger efter på en fornem tredjeplads. Den ulige fordeling af olieressourcer har både historisk og aktuelt
været grundlag for en række konflikter, blandt andet har der været diskussion om hvorvidt baggrunden for
Irak krigen har været at opbygge demokrati og selvstyre eller hvorvidt det har været interessen for
olieressourcer.
Den ulige fordeling kan i fremtiden blive den største trussel mod global økonomisk vækst, politisk stabilitet
og militær sikkerhed da ressourcerne svinder ind. De geologiske ressourcer er begrænset i den forstand at
de normalt forbruges langt hurtigere end de fornyes. Et aktuelt eksempel på at olie har betydning for
verdensøkonomien og at verdensbefolkning er dybt afhængige af den er det nuværende og kommende
problem med stigende oliepriser vi oplever i øjeblikket. Dette kan påvirke den nuværende højkonjunktur,
den er for tiden ved at stagnere og skabe en lavkonjunktur.
Globalopvarmning/klimaforandringer:
Et andet vigtigt dilemma og politisk relevant emne inden for olie er hvorvidt det er ansvarligt stadig at
benytte denne energiform, idet FN’s klimapanel IPCC har fastslået at den globale opvarmning er
menneskeskabt og at olie forøger CO2 udslippet. Olieselskaber har en interesse i at fastholde olie på
markedet, hvilket er et element der går imod bekæmpelsen af globalopvarmning.
Problemet omkring globalopvarmning og anvendelsen af olie vækker også et andet relevant spørgsmål: Skal
ulande have lov til at udvikle sig mod samme levestander som ilande og dermed forbruge mere energi, som
påvirker klimaforandringerne? Skal vi se frem til et øget CO2 udslip når nu Kina og Indien er ved at udvikle
sig til industrielle lande?