Studieportalen.dk
- Lagene i reservoirbjergarten er forskudt i forhold til hinanden (altså ligger ikke lige som i en lagkage).
På den måde bliver der dannet (hatformede)fælder hvor olien og gassen samler sig. Fælderne skal
være dannet før kulbrinterne begynder at migrere. Når man begynder at indvinde olie og gas fra en
fælde, kaldes det for et indvindingsfelt. Der findes to former for fæller, stratigrafisk fælde og
strukturel fælde. For at indvinde olien, må man altså bore igennem lerlagene, men idet at vi endnu
ikke er i stand til at kortlægge undergrunden fuldkomment, skal man nærmest være heldig for at
ramme ned i en oliefælle - som vi også oplevede det i Oilsim-konkurrencen.
Efterforskning og udvinding
Der er altså mange betingelser som skal være til stede for at finde olie: En kombination af kildebjergart,
reservoirbjergart, segl og struktur i et område med en tilstrækkelig, men ikke for høj temperatur. Hvis disse
betingelser er et opfyldt har man et såkaldt play: en mulighed for at finde forekomster af kulbrinter.
Efterforskningsmetoderne opdeles i 2 grupper: dybe boringer, hvor materiale hentes op fra undergrunden,
og geofysiske metoder, hvor undergrunden kortlægges ud fra målinger ved overfladen.
Boringer giver et detaljeret billede af et meget lille område i og omkring borehullet (03-50 cm), mens
geofysiske undersøgelser kan dække et stort område, men med langt mindre nøjagtighed. Oftest begynder
man med at indsamle geofysiske data i et område, og på baggrund af disse data udpeges egnede
boresteder. Geologiske data fra boringen benyttes til videre analyse af de geofysiske data, som igen fører til
udpegning af nye boresteder.
Seismiske undersøgelser: For at finde disse forekomster af olie og gas må man udføre nogle seismiske
undersøgelser for at finde den præcise struktur i dybden. Princippet i de seismiske undersøgelser er at
udsende energi via dynamitsprængninger eller køretøjer der skaber vibrationer i jorden. Så optage den
reflekterede energi og tidsforsinkelse til ankomsten af dette signal. Herved kan man få et rummeligt indblik
i de reflekterede lag og dermed i strukturen i undergrunden. I dag kan man danne avancerede 3D billeder
af undergrunden på computeren via disse undersøgelser.
(I Nordsøen finder man ofte olie ved at sende et skib ud med en lydkilde som så reflekterer lyden tilbage på
grænsen mellem to bjergarter. Denne opdages så af hydrofoner som man også har med).
Boreplatform: den måde, hvorpå man indvinder olie på. For at indvinde olie og gas må man bore igennem
lerlagene, der ofte er forskudt i højde. Når man har et sted at indvinde fra, kalder man det er
indvindingsfelt. Der er tale om to grundlæggende metoder for at finde olien: dybe boringer, hvor man får et
meget detaljeret billede af ca. 30-50 cm af området i og omkring borehullet, samt geofysiske metoder, hvor
undergrunden bliver kortlagt ud fra undersøgelser ved overfladen. Oftest bruges først geofysiske metoder,
derefter mere præcise dybe boringer.
Selvom man har udført de indledende undersøgelser godt er der stadig mange usikkerhedsfaktorer som
spiller ind. Man skal typisk bore fem tørre huller før et fund. Og omkostningerne er store. Det koster
mellem 50 og 200 mio. kr. for hver boring (afhængig af dybde og placering).