Biologiaflevering
9. november 2008
Biologiaflevering
343: Aktionspotentiale
a) Hvorfor kan stimulering af aksonet med en svag strøm udløse et aktionspotentiale?
Aktionspotentialet grundlægges i triggerområdet og spredes via ranvierske indsnøringer. Når nervecellen er
i hvile, findes der en negativ spænding indeni cellen - og en positiv spænding udenfor cellen. På cellens
membran sidder spændingsfølsomme kanaler, som forbliver lukkede så længe cellen er i hvile. Cellens
hvilepotentiale ligger på omkring -70 mV. Når der tilføres en svag strøm til aksonet, påbegyndes en ændring
af spændingen indeni cellen - dette bevirker at membranen bliver permeabel overfor visse ioner. Dette
sker, fordi der åbnes for visse kanaler i membranen i forbindelse med ændringen af spændingsforskellen.
Én af de kanaler der åbnes er Na+-kanalerne. Dette bevirker at Na+-ionerne trænger ind i nervecellen og gør
nervecellen positiv i forhold til det ydre; cellen bliver depolariseret. Herefter sker en endnu en åbning af K+-
kanalerne, som gør at spændingsforskellen bringes tilbage til udgangspunktet.
b) Hvordan udbredes aktionspotentialet i myeliniserede aksoner?
Myeliniserede aksoner har en øget impulshastighed; netop dette er myelinskedernes funktion.
Aktionspotentialet udbredes derfor meget hurtigt. Det er muligt for impulsen, at hoppe over
myelinskederne på aksonet (det er nemlig ikke muligt at sende en impuls direkte ovenpå myelinskederne).
Dette er meget funktionelt og bevirker at udbredelsen af impuls kan have en hastighed på op til 20 m/sek.
Signalet i et akson kan sendes i én retning: fra soma og ud mod endeterminalerne.
c) Forklar kurveforløbet i figur 2.
Kurven viser hvor meget strøm der skal tilføres aksonet, for at udløse et aktionspotentiale. N1 og N2
illustrerer to steder på aksonet, hvor der ikke skal tilføres ret meget strøm, for at udløse et
aktionspotentiale. N1 kunne være triggerområdet tæt på soma. Her er aksonet ikke dækket af
myelinskederne og er dermed ikke isoleret. Derfor skal der ikke påføres ret stor spænding, for at udløse et
aktionspotentiale. N2 kan så i forlængelse heraf, være den første ranvierske indsnævring vist på aksonet i
figur 1. Her er aksonet heller ikke isoleret og derfor gælder samme princip som nævnt ovenfor.
1