nordisk kultur, der har udmøntet sig i en oldnordisk digtning. I de overleverede håndskrifter fra
middelalderen henter man størst viden om norske og islandske forhold. Meget af den oldnordiske
litteratur handler om tiden omkring 1000, da kongemagten blev styrket på bekostning af de
selvstændige stormænd, og kristendommen afløste troen på de nordiske guder. Den oldnordiske
digtning (som også er kaldet norrøn digtning) omfatter eddaen og sagaerne. Eddaen består af den
ældre og den yngre edda. Den ældre edda indeholder sagn om guder og helte i norden. Den mest
kendte er ”Havamal” (den højes tale - dvs. Odins udsagn). Forfatteren til den yngre edda er en
historisk person, Snorri Sturluson (1179 - 1241). Hans værk er hovedsagligt en lærebog for
kommende digtere.
Det blev særligt prosadigtningen og sagerne som man dyrkede i middelalderens Island. De fleste af
de islandske prosafortællinger blev nedskrevet i 1200-tallet. Der er beretninger om konger og
stormænd i Norge og Island, fortællinger om samfundsforhold og slægtsfejder. Kun det væsentlige
fremdrages i disse, for at opridse en situation. Omkring 1300 ændrer prosafortællingerne sig. I takt
med at Islands selvstændighed svinder, søger prosafortællingerne over mod det mere fantastiske og
eventyrlige. Man digter ikke længere om lokale forhold og personer, men fortæller mere
spændingsfyldte beretninger om fortidige sagnskikkelser, eller helt opdigtede personer. Dette kaldes
eventyrsagaer. Sagaerne har en mundtlig fortællestil, hvad der tyder på en vis tradition for mundtlig
overlevering. Man har derfor diskuteret, i hvor høj grad, sagaerne har værdi som historisk
kildemateriale eller må anses for ren digtning, hvor det mundtlige præg er blevet en kunstnerisk stil.
Perspektiv til andre perioder:
Det oldnordiske stof blev især populært hos romantiske digtere som Oehlenschläger og Grundtvig i
begyndelsen af 1800-tallet. Et eksempel på dette kunne være vores nationalsang ”Der er et yndigt
land”. I begyndelsen af 1900-tallet oversatte forfattere som Thøger Larsen og Johannes V. Jensen
nogle af de store slægtssagaer.
Læste folkeviser fra perioden:
Germand Gladensvend
Ebbe Skammelsøn
Det feudale samfund:
Studieportalen.dk - din online lektieguide
5