tolkes psykologisk (fx en bro = overgang). Hjemme, ude, hjem. Ender sørgeligt, triste
omkvæd med opgivende holdning.
Ridderviser: Største gruppe af viser. Skildrer en genkendelig realistisk verden. Ridder er en
fællesbetegnelse for adelige, herremænd og storbønder. Viserne foregår i det adelige miljø.
Handler først og fremmest om kærlighed. Vægten er lagt på individets forhold til slægten og
dens normer. Jordbesiddelsen var grundlag for ens magtposition og for at holde jorden
samlet var slægtens interesse i børnenes giftermål stor, så det var vigtigt at de unges erotiske
drift blev bøjet under slægtens vilje. Riddervisernes tema er derfor spændingen mellem drift
og slægtens værdinormer. En undergruppe til ridderviserne er de historiske viser, der
handler om historiske personer, men handlingen, konflikten og situationen er opdigtet.
Skæmteviser: Kritiserer/ latterliggører de adelige og de gejstlige (de magtfulde i samfundet,
deriblandt præster). Deres overdrevne levemåde og ufornuft udstilles og de bliver besejret af
en fattig, men snu helt fra samfundets bund.
Alle disse viser har en handling og er alle episke. De havde den funktion, at de blev sunget og
danset.
Tema i viserne: mislykkede og fejlslagne livsforløb - overgangen fra et hjem til et andet.
Konflikt mellem slægt og individ. (I en normal konfliktfri tilværelse vokser det nye individ op i
trygge og faste rammer og i harmoni hos sine forældre, indtil det selv stifter familie ved at indgå et
ægteskab, som slægten finder passende). Men hvis der opstår konflikter kan det skyldes, at
hovedpersonen i viser bliver ”bundet” til sit barndomshjem. Dette kan ske ved at en stedmoder
afviser dem i deres nye hjem, eller at moderen binder dem så stærkt til sig, at de ikke kan komme
løs. Dette er tilfældet i folkevisen Germand Gladensvend. Når hovedpersonen når den alder hvor
han/hun begynder at interessere sig for det modsatte køn, forvandles de til vilde dyr, der lever i
isolation eller had til menneskeverden, eller de bliver bortført af f.eks. elverpiger og lever sammen
med dem i en drømmeverden, hvor al deres livskraft forbruges. Et andet emne i en lang række viser
er hvor hovedpersonen forelsker sig i en anden, mod slægtens vilje. I dette tilfælde, eller hvis en
pige i overensstemmelse med sin opdragelse afviser en måske tvivlsom bejler, kan han forføre
hende med runer og tage hende med hjem til sig og beholde hende som hans slegfred eller frille.
Runeviser og slegfredsviser ender næsten altid ulykkeligt.
Typiske visemotiver:
Hævn
Svig
Kærlighed
Elskerinder og ære
Brud på normerne (handle mod slægtens interesse og bedste)
Konflikt mellem slægt og individ
Fremstillingsformen i folkeviserne:
Studieportalen.dk - din online lektieguide
7