Bornholms Gymnasium
09-10-2008
Religion C
2.u
Religionsfænomenologi
Den levende tradition:
Den mundtlige tradition var vigtig: sagn, tradition, myter, legender ◊ fra urtiden (en kultur-hero)
Myte og rite:
Alt har liv, alt er lige (planter, sten, dyr, menneske)
Der er historisk/profan (ikke hellig) tid og den hellige tid (fortid, nutid, fremtid)
Alt besidder en kraft: kan tage skikkelse af guder, åndskræfter osv.
Myte:
Hvad kræfter/guder gjorde i urtiden
Foregår i den hellige tid
Er skabt til at forklare, legitimere, trøste osv.
Overholde myten giver tryghed
Rite:
Angiver et handlingsmønster
Giver tryghed, da folk så ved hvad de skal gøre i forskellige situation (høst, fødsel død
osv.)
Myten forklarer og begrunder riten
Kulten:
En kombination af myte og rite: Mytens indhold gøres levende og nutidig gennem
riten.
Mana og tabu:
Mana:
Alt har en kraft/egenskab: kraften kaldes Mana ◊ eksempelvis føde-børn-mama,
dræbe-mana, smage-godt-mana osv.
Et navn kan også have mana ◊ Fortæller om personen identitet. ◊ Hvis man kender en
person navn, har man magt over denne ◊ Indinanere har derfor både et kendt og et
ukendt navn.
Magi:
Overførsel af mana
Tabu:
Mana kan være farlig, og steder som eksempelvis gravpladser som har meget mana ◊
Opstilles tabu/regler for hvad man må.
Shamaner og magikere:
Shaman:
En der kan kommunikere med kræfterne/guderne
Kan arve sine evner eller bleven kaldet til sine evner.
Hvid magi: Overføre kraft fra en genstand til en syg person
Sort magi: Magi der skader andre, eksempelvis Voodoo ◊ nål i dukke = smerte… ligeartet
fremkalder ligeartet.
Totem og hellige genstande:
Totem:
En person kan have et slægtforhold til et dyr: bjørn, ørn, osv.
En blørneklan har eksempelvis bjørnemana
Må godt hjælpe andre med at dræbe ens totem-dyr, men må ikke selv dræbe/spise det.
Hvis man eksempelvis har en bjørnehalskæde får man bjørnens kræfter: delen er lig
helheden