Jesper Mikkelsen
Krig, Medier og Teknologi
Perspektivering
I almen studieforberedelse har vi arbejdet med den naturvidenskabelige metode, og her-
under også diskuteret forskellen mellem god og dårlig videnskab. Vi læste om velansete
franske fysikere, der mente at have opdaget en ny slags stråling kaldet n-stråling. Der
er en skærrende kontrast mellem den metode og det regelsæt man benyttede sig af ved
undersøgelsen af n-stråler, i forhold til ved opdagelsen af radioaktivitet.
I min emneafgrænsning af problemformuleringen har jeg især fokuseret på påvirkningen
af amerikanerne og på de fysiske principper bag atombomben. Her skal gives en række
forslag til en naturlig udvidelse af mine fokusområder:
Jeg har i denne besvarelse set på hvordan individet helt konkret reagerede på tilstede-
værelsen af atombomber. Det kunne være interessant at undersøge, hvordan individets
forhold til videnskaben generalt blev ændret efter konstruktionen af atomvåben.
Der foreligger også en mulighed i at sammenligne den ammerikanske litteratur under
den kolde krig, med litteraturen i andre lande eller under andre tidsperioder. Dermed
ville man opnå en bredere og mere almen forståelse af menneskets reaktion på atom-
bomben.
Inden for naturvidenskaben er der en del usikkerhed om langstidseffekterne af ioniseren-
de stråling. Ved at indrage biologi og statestik kunne man lave en mere fyldestgørende
vurdering af, hvilke hypoteser der arbejdes med, og hvad de forskellige studier af pro-
blemet hidtil har vist.
Endelig kunne man udvide emnet med en samfundsfaglig synsvinkel, ved ikke blot at
undersøge hvordan det enkelte individ bliver påvirket af atombomben, men hvordan et
samfund som helhed bliver berørt.
Side 5 af 5