Studieportalen.dk
Det periodiske system og atomets opbygning.
Det periodiske system er en systematisk ordning af grundstofferne efter atomnummeret. Antallet af
protonerne i atom kernen bestemmes af atomnummeret, dvs. det atom nummer et grundstof har det
antal af protoner er der i atomkernen. Det periodiske system er opstillet i hovedgrupper, grupperne
går fra I til VIII (1-8). Hovedgruppen angiver hvor mange elektroner grundstoffet har i yderste skal.
Før noget kan anses for at være et grundstof, skal det ikke være muligt at nedbryde stoffet til andre
stoffer f.eks. kan man spalte vand H2O til to andre stoffer nemlig Hydrogen og Oxygen dermed kan
vand ikke betegnes som et grundstof. Derimod er det ikke muligt at spalte hydrogen, så hydrogen er
et grundstof. Denne teori kan vi tilskrives den franske fysiker Antoine Laurent (1743-1794) lav
forsøg med spaltning af H2O.
Hovedgruppe 8
Grundstofferne i hovedgruppe 8 har svært ved at danne forbindelser med andre stoffer. Ved
stuetemperatur optræder de som gasser. Grundstofferne i hovedgruppe 8 kaldes for de inaktive
luftarter eller ædelgasserne. Udover Helium har ædelgasserne 8 elektroner i yderste skal hvilket gør
dem til stabile atomer. Helium skiller sig noget ud fra de andre ædelgasser da den i første skal kun
har 2 elektroner. Heliums egenskaber er dog som de andre ædelgasser, derved har man fundet det
naturligt at placere helium i hovedgruppe 8.
Hovedgruppe 1
Grundstofferne i hovedgruppe 1 kaldes for alkalimetallerne. 6 af grundstofferne er alkalimetaller.
De seks grundstoffer har let ved at afgive en elektron og dermed opfylde oktetreglen. Når de afgiver
en elektron vil de blive til positive ioner, med et overskud af protoner. Grundstoffet Hydrogen
skiller sig markant ud fra de andre grundstoffer i hovedgruppe 1. hydrogen har i alt kun én elektron
og ligner ikke andre grundstoffer, specielt meget, dog har man valgt at lade den blive stående.
Hovedgruppe 2
Grundstofferne i hovedgruppe 2 har alle 2 elektroner i yderste skal, disse grundstoffer kan opfylde
oktetreglen ved at afgive de to elektroner i yderste skal, derved vil de blive dobbelt positivt ladede
ioner. Grundstoffernes elektroner i de inderste skaller er fordelt ligesom ædelgassernes.
Hovedgruppe 3 og 4
Grundstofsatomerne i hovedgruppe 3 og 4 har henholdsvis, 3 og 4 elektroner i yderste skal.
Grundstoffernes elektroner i de inderste skaller er fordelt ligesom ædelgassernes.
Grundstofferne i hovedgruppe 3 kan ved at afgive 3 elektroner opfylde oktetreglen, og bliver til
tredobbelt positive ioner.
Grundstofferne i hovedgruppe 4 vil gerne afgive eller modtage 4 elektroner i yderste skal.
Hovedgruppe 5 og 6
Grundstofferne i hovedgruppe 5 og 6 har henholdsvis 5 og 6 elektroner i yderste skal. De kan
opfylde oktetreglen ved at optage 3 og 2 elektroner, de bliver derved dobbelt og tredobbelt negative
ioner.
Hovedgruppe 7
Grundstofferne i hovedgruppe 7 kaldes også for halogenerne, halogen betyder saltdanner.
Halogenerne har alle 7 elektroner i yderste skal og vil derfor gerne optage en elektron for at opfylde
oktet reglen. Når de opfylder oktet reglen vil de blive til e negativt ion.
Undergrupperne
Undergrupperne i det periodiske system er de korteste af hovedgrupperne. Alle hovedgrupperne kan
genkendes ved det a som kommer efterfølgende deres atom nummer som ofte er angivet i romerske
tal. Der er 10 undergrupper.
Actinider og lanthanider