Rapport over varmefylde

Klik her og download nu
En rapport over varmefylde. Den følgende rapport omhandler den aktivitet, der er beskrevet som nummer 3 på side 91 i Vejen til Fysik AB1. Formålet med forsøget er at vise, hvordan man med relativt simple midler man bestemme varmefylder for et ukendt stof. Et stofs varmefylde, c-værdi, specifikke varmekapacitet eller specifikke varme er per definition den varmemængde i joule, der skal anvendes for at opvarme 1 kilogram af stoffet 1° (celsius eller kelvin), ved den givne tilstandsform (eksempelvis fast, flydende eller gas). Grunden til, at det er lige meget om det er celsius eller kelvin grader er, at temperaturstigningen er relativ, og en stigning på en grad i kelvin er den samme relative temperatur stigning i celsius grader. Varmefyldens enhed er J/(kg*grad).
Uddannelse: STX 1.g
Fag: Fysik
Tilføjet af: kaare.tp
Tilføjet: 28-05-2008
Type: Rapport
Forrige 1 2 Næste
Studieportalen.dk
Varmefylde
Den følgende rapport omhandler den aktivitet, der er beskrevet som nummer 3 på side 91 i
Vejen til Fysik AB1. Formålet med forsøget er at vise, hvordan man med relativt simple midler man
bestemme varmefylder for et ukendt stof. Et stofs varmefylde, c-værdi, specifikke varmekapacitet
eller specifikke varme er per definition den varmemængde i joule, der skal anvendes for at opvarme
1 kilogram af stoffet 1° (celsius eller kelvin), ved den givne tilstandsform (eksempelvis fast, flydende
eller gas). Grunden til, at det er lige meget om det er celsius eller kelvin grader er, at
temperaturstigningen er relativ, og en stigning på en grad i kelvin er den samme relative temperatur
stigning i celsius grader. Varmefyldens enhed er J/(kg*grad).
Men som førnævnt skal der samtidigt tages højde for, at et stofs varmefylde normalt langsomt
ændres som funktion af temperaturen. F.eks. er flydende vands varmefylde ved ca. 0 °C og 100 °C ca.
4210 J/(kg*K) - ved ca. 35 °C er varmefylden i omegnen af 4180 J/(kg*K). Sammenhængen mellem
varmekapacitet og varmefylde er: varmefylde = varmekapacitet / masse. Det er samtidig værd at
bide mærke i, at flydende vand har en ganske høj varmefylde - og at koldere vand har større
massefylde end varmere vand (Temperatur>4°C): Dette er grunden til at klimaet i områder, der er
omgivet af meget hav, f.eks. Danmark, er mere stabilt, set i temperaturperspektiv, end det mere
omskiftelige fastlandsklima som f.eks. forefindes i Rusland og Ukraine.
Forsøgsopstillingen
samt udførelsen af forsøget
er utroligt simpel. I gruppen
lagde vi ud med at veje de
forskellige ting, der skulle
vejes (skumplastkruset,
vandets masse, loddets
masse etc.), og
nedsænkede derefter
loddet ned i kogende vand.
Da det så havde
temperaturen 100 °C,
hvilket var det højst
opnåelige i kogende vand,
tog vi loddet op af vandet, bankede det hurtigt ned i en serviet for at undgå rester af varmt vand på
loddet, og skyndte os at tage loddet ned i skumplastkruset. Vi havde konstant et termometer nede i
vandet, og målte selvfølgelig også vandets temperatur inden, og da der så ikke var flere stigninger at
spore i temperaturen på vandet, aflæste vi temperaturen en gang til, og noterede den.
Det skal i dette tilfælde nævnes, at vi til at starte med brugte et messing lod, og at vi gentog forsøget
vha. et aluminiums lod. Mine resultater i første forsøg er som følger:
Skumplastkrus = 0,0045 kg.
Massen for vandet (mv) = 0,2836 kg.
Massen for messingloddet (mm) = 0,5156 kg.
Temp.1 / Temp.2 = 15,7 °C / 26 °C
Forrige 1 2 Næste

Opret Kommentar

Du skal være logget ind for at oprette en kommentar til denne video. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.