Ordstilling (OS1)

Forkert ordstilling betyder, at du har placeret et ord forkert i sætningen. Heldigvis fanger din stavekontrol som regel disse fejl, men har du nu glemt at slå den til, er det godt lige at være opmærksom på, hvordan korrekt ordstilling ser ud.
 
De fleste fejl sker, når du bruger biord som ikke, aldrig, gerne, kun o.l. 

For at sætningerne bliver korrekte, skal du have flyttet biordet hen foran det udsagnsled[O], som står tættest biordet.

Video om forkert ordstilling

Eksempler på sætninger med forkert ordstilling

Forkert
Hun siger, at han vil gerne komme. 

Korrekt
Hun siger, at han gerne vil komme. 

Forklaring
Vi har her biordet gerne, som vi skal have flyttet hen foran det nærmeste udsagnsled.

Udsagnsleddet er det man kan sætte jeg foran - altså her: [jeg] vil. Vi flytter biordet hen foran vil, og så får vi korrekt ordstilling.

På samme måde med disse to eksempler.

Forkert
Jeg tror, at han vil aldrig komme ud mere. 

Korrekt
Jeg tror, at han aldrig vil komme ud mere.

Forklaring
Biordet “aldrig” flyttes hen foran udsagnsleddet “vil”, og sætningen bliver korrekt. 

Forkert
Peter råber, at han spiser ikke grøntsager.

Korrekt
Peter råber, at han ikke spiser grøntsager. 

Forklaring
Ikke er biordet, der skal flyttes og spiser er det nærmeste udsagnsord.