For korte sætninger (STN5)

Pas på med at bruge for mange korte sætninger. Det sker højst sandsynligt for at være på den sikre side for at undgå at lave kommafejl, men for mange korte sætninger gør en tekst usammenhængende, svær at læse og dermed dårlig. 

Video om for korte sætninger

Eksempler på for korte sætninger

Forkert
De kommende år ville ikke blive sjove. Økonomien var dårlig. Tallene var røde. Medarbejderne forsøgte det bedste de havde lært. Lysten var bare ikke den samme hos dem længere. 

Forklaring
Prøv at sætte sætningerne sammen med forbindere (og, fordi, men, selvom, som, der ...)

Korrekt
De kommende år ville ikke blive sjove, fordi økonomien var dårlig. Tallene var røde, selvom medarbejderne forsøgte det bedste de havde lært, men lysten var bare ikke den samme hos dem længere