Punktum (T1)

Punktummet deler teksten op og er med til at afgrænse selvstændige sætninger. Punktummet er et meget vigtigt tegn, da det viser, hvornår en sætning slutter, og en ny begynder. 

Video om punktum

Punktum mellem to helsætninger 

Du skal sætte punktum, når du har to helsætninger. Det vil sige, at har du to sætninger, som sagtens kan stå hver for sig og give mening, skal du sætte punktum mellem dem. Det er ikke nok blot at sætte komma imellem dem, medmindre du forbinder dem med et bindeord som og, men, eller, for. 
 
Forkert
Han lavede altid ballade, ofte kom han galt af sted. 
 
Korrekt
Han lavede altid ballade. Ofte kom han galt af sted.
eller:
Han lavede altid ballade, og ofte kom han galt af sted.  

Punktum før og

Det er ikke en fejl at skrive “og” eller “men” efter punktum, men i udgangspunktet bør du ikke begynde en sætning med “og” eller “men”.

RETTELSE: Der er en mindre fejl i denne video. 00:55 henne i videoen nævnes det, at to helsætninger kan forbindes med ordene: "og, men, fordi, så, selvom, som, der". Dette er ikke helt korrekt. Her burde i stedet stå: ”og, men, eller, for”. Ordene "fordi, så, selvom, som, der" kan ikke forbinde to helsætninger, fordi disse ord indleder ledsætninger. 
Tak til Karen Ørbæk, adjunk på Tietgen, for at gøre os opmærksom på fejlen!