Synes/syntes, mener/mente (VF7)

Det er ikke altid, man kan høre forskel på synes/syntes i daglig tale, men på skrift er det vigtigt, at man vælger den rigtige form.

Forskellen på synes og syntes er ret simpel: Synes er nutid og syntes er datid.

Derfor er der faktisk blot én enkelt regel, der gør sig gældende, når man skal vælge mellem synes eller syntes:

  • Hvis sætningen er skrevet i nutid = synes
  • Hvis sætningen er skrevet i datid = syntes

Video om synes/syntes, lykkes/lykkedes

Eksempler på synes/syntes, lykkes/lykkedes

Eksempel: 

  • Når vi spiller fodbold, synes/syntes træneren, at vi skal spille hinanden mere.

I denne sætning skal vi finde ud af, om den er skrevet i nutid eller datid. Her kan vi hurtigt se, at udsagnsordene "spiller" og "skal" begge er skrevet i nutid. Dermed skal vi bruge "synes", og den korrekte sætning bliver således:

  • Når vi spiller fodbold, synes træneren, at vi skal spille hinanden mere.

Et andet eksempel:

  • Tidligere synes/syntes jeg, at det var svært at kende forskel på synes og syntes.

I denne sætning kan vi se, at udsagnsordet var er skrevet i datid. Derfor bliver den korrekte sætning:

  • Tidligere syntes jeg, at det var svært at kende forskel på synes og syntes.

Tip: Byt ud med mener/mente

Hvis du ofte er i tvivl om det skal være synes eller syntes, er et godt tip at prøve at bytte synes/syntes ud med mener/mente:

  • Hvis sætningen lyder bedst med mener, skal du bruge synes (nutid).
  • Hvis sætningen lyder bedst med mente, skal du bruge syntes (datid) - Det kan du huske ved, at der indgår et ’t’ i begge ord i datid.

Eksempel:

  • Jeg synes/syntes, at det er blevet koldt udenfor.

Så prøver vi at bytte synes/syntes ud med mener/mente.

  • Jeg mener, at det er blevet koldt udenfor.
  • Jeg mente, at det er blevet koldt udenfor.

Her lyder sætning 1 bedst, og det giver også mest mening, da sætningen er i nutid - det er. Derfor bliver den korrekte sætning:

  • Jeg synes, at det er blevet rigtig koldt udenfor.

Øvelse 

Her kan du teste dig selv i synes/syntes