Forkert bøjning af uregelmæssigt udsagnsord (UV2)

Bøjning af de uregelmæssige udsagnsord kan man godt komme i tvivl om. Hedder det fx: 

  • Han sled hårdt i det. / Han slidet hårdt i det. 
  • Har du træffet min fætter? / Har du truffet min fætter? 
  • De førede ham væk fra gerningsstedet. / De førte ham væk fra gerningsstedet. 

Man lærer lidt hen ad vejen, som man støder på dem, hvordan de bøjes, og derfor er det en rigtig god idé at bruge ordbogen, så snart du støder på et udsagnsord, som du mistænker for at være uregelmæssigt. Med tiden vil du kunne dem alle sammen, og ordbogen vil derfor ikke længere være nødvendig. 

Stavekontrollen vil ofte opdage fejlen, men ikke altid - er du i tvivl, er ordbogen stedet du finder svar. 

Du kan enten slå op under ordet eller bruge den liste over alle de uregelmæssige udsagnsord, som du finder til allersidst i ordbogen. Du finder også en liste med ordene på sproget.dk.

På retskrivning.dk kan du også indtaste ordet i dets navneform og så finder du den korrekte bøjning af ordet. 

Video om forkert bøjning af uregelmæssigt udsagnsord