Andre fag

Sammenhæng mellem gennemsnit og det videre uddannelsesforløb

11. juni 2006 af Trynde (Slettet)
Dette er en interessant artikel fra Politiken i dag om sammenhængen mellem gennemsnittet fra gymnasiet og ens videre uddannelsesforløb.
Jakob Lange er studiechef ved KU.

------

Et dårligt snit trækker spor
Politiken 11 juni 2006, 5 . sektion side 24


Selv om studenter med et karakter- gennemsnit i den dårligste fjerdedel har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse, vil det være dumt at udelukke dem. På jura gennemfører 40 procent af de studerende med et studentersnit på 7 uddannelsen.

Af Jakob Lange illustration: per marquard otzen
Hvad betyder gennemsnittet til studentereksamen på de videregående uddannelser?
Det er der ikke noget simpelt svar på. En undersøgelse fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet har set på sammenhængen mellem studentereksamensgennemsnit og den studerendes chancer for at komme gennem studierne. Det er interessante resultater.
En jurastuderende med 10 til studentereksamen har 70 procents chance for at klare studiet. Med 9 i snit er chancen 60 procent, og med 8 eller 7 i snit er chancen henholdsvis 50 og 40 procent. Statskundskab svarer stort set til jura, når der ses på studentereksamensgennemsnittets betydning. På økonomistudiet (cand.polit.) er det endnu mere udtalt, at chancerne på studiet stiger med de gode karakterer, og med et snit under middel er ens chancer på økonomi meget små.
Andre undersøgelser viser, at på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er der en mindst lige så entydig sammenhæng mellem studentereksamensgennemsnit og chancer på studiet som på økonomi.
Det virkelig interessante er, at på psykologi, antropologi, sociologi og mange andre humanistiske fag er der så godt som ingen sammenhæng mellem studentereksamensgennemsnit og succes på studiet. De gode resultater, studenter med beskedne studentereksaminer opnår på nogle fag, skal ses i lyset af, at der er forholdsvis få unge, der efter en måske mindre god oplevelse i gymnasietiden har mod på at læse en lang universitetsuddannelse.
Ses der på hele spektret af videregående uddannelser og ikke blot på de lange universitetsuddannelser, tegner der sig et klart billede af, at et studentereksamensresultat i den dårligste fjerdedel giver den studerende dårlige chancer på de korte og mellemlange uddannelser. Hvorimod det ofte ikke spiller den store rolle, om eksamensgennemsnittet er 8,5 eller 9,5.
Der er ingen sammenhæng med det snit, der kræves for optagelse på en uddannelse, og den rolle det spiller for gennemførelsen. Det er søgningen til uddannelserne, der afgør kvotientkravet i kvote 1. Psykologi, antropologi og sociologi ligger helt i top med krav for en studieplads, og på disse uddannelser spiller snittet så godt som ingen rolle. De naturvidenskabelige fag og økonomi har alle tæt på fri adgang for alle ansøgere uanset gennemsnit. Der er dog krav om matematik fra gymnasiet på højt niveau.
På universiteterne er der mange fag, der overvejer, at et gennemsnit på 8,0 skal være et minimum for at kunne søge optagelse på en universitetsuddannelse. Det er især på de uddannelser, der optager alle formelt kvalificerede ansøgere, der synes, de spilder deres tid på nye studerende med meget små gennemførelseschancer. Et forståeligt synspunkt, men det vil ramme dem, der trods et beskedent snit klarer uddannelsen. På jura vil et krav om 8,0 i gennemsnit udelukke studenter, der har en gennemførelseschance på op omkring 40 procent.
At der ikke på alle fag er en klar sammenhæng mellem studentereksamensgennemsnit og chancer på studiet betyder ikke, at det så er helt hen i vejret at anvende gennemsnittet som adgangsreguleringsmetode. Det er meget svært, måske umuligt, at finde en bedre. Lodtrækning vil være det mest logiske, men det er uacceptabelt, at det skal være ren tilfældighed, om man får lov til at blive f.eks. psykolog eller ej. Det er vigtigt, at udvælgelsen af nye studerende opleves som retfærdig og gennemsigtig. Det er også vigtigt, at den enkelte selv har indflydelse på sine studiemuligheder. Det lever anvendelsen af gennemsnit op til. Groft sagt kan en, der må opgive mulighederne for drømmestudiet, et stykke hen ad vejen takke sig selv for det. Havde han været mere flittig og arbejdsom i gymnasiet, ville hans muligheder på universitetet have været tilsvarende større.
Det er dog ikke hele sandheden. Derfor skal der selvfølgelig være en anden chance især for dem, der kan dokumentere, at deres gamle studentereksamensresultat ikke gav et retvisende billede af, hvad de i virkeligheden kan.
------

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. juni 2006 af Roman Garcia

Jeg vil give denne artikel ret et stykke af vejen. Dog hæfter jeg mig også meget ved den afsluttende sætning.
Jeg tror i lighed med artiklen, at personer som ikke har fået andre karakterer end 6,7 og 8 i gymnasiet, ofte vil have en svær tid på en videregående uddannelse, i forhold til folk med et højt snit. Dog er der også personer, som eksempelvis scorer høje karakterer til eksamen i gymnasiet, men får lave årskarakterer. Jeg tror ikke, at disse personer, som måske kun har et snit på 7,5 vil få det svære på en videregående uddannelse end folk med gode snit fra gymnasiet. Det skyldes, at årskarakterer ofte ikke har nogen sammenhæng med en elevs faglige formåen.
Årskaraktererne er den aktive elevs belønning, ikke nødvendigvis den kloge elevs belønning.

Svar #2
11. juni 2006 af Trynde (Slettet)

Men ved at være aktiv i timerne letter det også ens byrde, når man skal læse op til eksamen i et givent fag.
For langt størstedelen af gymnasieelever i dag er det lettest at indlære pensum efter lærer/klasserumsmodellen i forhold til at læse pensum på egen hånd. Det kan de færreste klare.

Så spørgsmålet i en nøddeskal handler om, om man skal belønnes for at være aktiv (årskarakterer) eller for "at være klog" (eksamenskarakterer), hvoraf det er svært at gøre så meget ved den sidste. Og dermed ikke sagt, at den ene udelukker den anden.
Personligt synes jeg, at den nuværende model fungerer fint. Selvom man måske ikke er velsignet med en god hjerne, kan man i det lange forløb godt klare sig med at terpe mere end sin klogere klassekammerat - faktisk tror jeg næppe, at der findes særlig mange af denne slags, som kan klare indlæringen af pensum på egen hånd.


Og derved kom vi off-topic, men spændende er det da.

Skriv et svar til: Sammenhæng mellem gennemsnit og det videre uddannelsesforløb

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.