De samfundsøkonomiske mål

Vil du ikke komme med dit eget bud, så kan vi kommentere på det.

Jo selvfølgelig - men det fylder bare mange sider :) den er vedhæftet, hvis det er på denne besked :)

Kan ikke vedhæfte filer, tror det er en fejl fra studieportalens side ;/

Men vi prøver sådan her så:

Økonomisk vækst: Når det økonomiske vækst skal beregnes, måler man hvor meget BNP er steget på et år (BNP = værdien af den samlede produktion – brutto nationalt produkt). Økonomisk vækst måles som stigning i BNP i faste priser.

Løsning: Lempelig finanspolitik: forsøger at påvirker efterspørgslen ved at ændre på statens indtægter (skatter) og statens udgifter. Her kan man påvirke betalingsbalancen, produktion, beskæftigelse og inflation.

Lempelig: Statens indtægter sættes ned, statens udgifter øges --> efterspørgslen øges --> BNP stiger, beskæftigelsen stiger, importen stiger, prisstigningerne øges

Fuld beskæftigelse: Arbejdsløshed betyder et tab for samfundet, fordi man går glip af en produktion, de arbejdsløse kan producere. Samtidig kan det være en tragedie at gå som arbejdsløs.

Løsning: Struktur politik --> arbejdsmarkedspolitik (kom ind på hvordan man kan motivere virksomheder til at tage ældre ind + forskel på kvinder + unge)

Lempelig: Lempelig Finans politik tages ofte i anvendelse i forbindelse med, hvis man ønsker at øge beskæftigelsen. Ulempen er dog en forværret betalingsbalance og en øget inflation.

Ligevægt på de offentlige finanser: Offentlige Finanser udgør den offentlige sektors indtægter (skat, afgifter m.m) minus den offentlige sektors udgifter.

Lav arbejdsløshed = overskud på de offentlige finanser
Arbejdsløsheden stiger = forværres de offentlige finanser
Lav arbejdsløshed = stigende skatteindtægter, lavere understøttelse og omvendt med høj arbejdsløshed.
Høj arbejdsløshed = skatteindtægterne falder og statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse stiger samtidig. Det giver underskud på de offentlige finanser.

Den offentlige sektors regnskab svinger meget mellem underskud og overskud. Høj arbejdsløshed = ofte underskud på de offentlige finanser, og når arbejdsløsheden er lav = overskud.

Overskud i handlen med Udlandet: De indtægter vi har fra udlandet, skal være større end de udgifter vi har til udlandet. Ellers får vi underskud og må låne penge i udlandet (øgning af vores udlandsgæld). Et overskud i handlen øges DK’s valuta indtægter.
Her kommer vi ind på betalingsbalancens løbende poster: som viser forskellen mellem et lands valuta indtægter og valutaudgifter.

Løsning: Påvirkning af dette kan ske igennem penge politik: Nationalbanken styrer renter og kreditmuligheder med henblik på at påvirke den samlede efterspørgsel og/eller valutabevægelsen ind og ud af landet.
stram: nationalbanken hæver renten og gøre det vanskeligere at låne penge (begrænse kredit mulighederne). Ønsker at øge valuta tilstrømningen – eller dæmpe den.

Stabile priser: Hvis priserne stiger kraftigt betyder det, at lønmodtagerne også kræver lønstigninger. Lønstigninger vil medføre, at vores eksportvarer vil blive dyrere. Så vil eksporten og valutaindtjeningen falde.
Hvis priserne stiger kraftigt vil det betyde at folk der spare op kan købe færre varer, fordi værdien af deres opsparing falder.

Et økonomisk begreb for prisstigninger: inflation (vedvarende stigninger i priserne)
Dårlige ting ved inflation: forringer konkurrence evnen, ændre indkomst og formuefordeling, skaber usikkerhed.

Prisstigninger --> krav og højere lønninger --> vores eksport varer bliver dyrere --> eksport + valutaindtjeningen falder

Årsager til inflation:
Efterspørgselsinflation: eks. En der kommer kraftig stigning i efterspørgslen på en vare, vil producenten se en fordel ved at hæve prisen.

Omkostningsinflation: priserne kan stige pga. stigende omkostninger ved råvarer og lønninger, hvilket gør det dyre at fremstille vare ? de øgede omkostninger kan tvinge virksomheder til at hæve prisen.
 

Importeret inflation: Danmark er afhængig af import af udenlandske råvarer og maskiner som indgår i produktionen. Indkøb øger omkostningerne. (importeret inflation forstås den inflation, der opstår, når der sker prisstigninger på importeret varer).
Forventet inflation: er man blevet vænnet til at priser og lønninger stiger konstant, skabes der forventninger om, at sådan vil det også se ud i fremtiden.
Hvis lønmodtagerne har forventning om fremtidig prisstigninger, vil de kræve høje lønstigninger, hvilket øger inflationen.
Hvis virksomheder forventer stigninger indenfor lønstigninger og råvarer vil de muligvis hæve deres priser.
 

Pengemængde inflation: Nogen mener, at inflation skyldes, at staten har trygt for mange penge – for mange sedler i omløb. Økonomer mener dog, at dette ikke har den store effekt på inflation.
Eks. Nationalbanken køber obligationer (aktier, værdipapirer) af borgerne. Det er sjældent dette bliver brugt til forbrug – de placeres i forskellige opsparingstyper. Den stigende pengemængde bliver ikke omsat til øget efterspørgsel, skabes det ikke inflation.
Monetaristisk opfattelse (hælder på liberale ideologi): penge mængden har en stor betydning. En stigning i pengemængden vil påvirke forbruget direkte (og ikke sættes til opsparing).

Løsning:

Efterspørgsels inflation: dæmpe efterspørgslen. Stram Finanspolitik = stigende skatter og / eller offentlige besparelser begrænser den samlede efterspørgsel
Stram Finans politik anvendes når man ønsker at forbedre betalingsbalancen og nedbringe inflationen. Ulempen er dog en stigende arbejdsløshed.
Stram pengepolitik kan anvendes, en stigning i rente niveauet vil dæmpe investeringsefterspørgslen.
 

Omkostningsinflation: som følger af stigende lønninger, kan modvirkes ved hjælp af stram indkomstpolitik. Indkomst politik har til hensigt, at dæmpe lønstigninger og lønomkostningerne.
Et fleksibelt arbejdsmarked vil også kunne modvirke lønstigningerne, hvor arbejdsmarkedspolitikken kan anvendes.
 

Importeret inflation: modvirkes igennem valutapolitik. Ved en revaluering (opskrivning af hjemlandets valuta) bliver udenlandsk valuta billigere, hvilket sænker priserne på import varerne
Man kunne også stramme pengepolitikken, den efterfølgende rentestigning øger valuta tilstrømningen, hvilket styrker hjemlandets valuta, og dermed sænker værdien af udenlandsk valuta.
 

Pengemængde inflation: der er uenighed om pengemængdens betydning. Hvis man ser det som kritisk vil man opnå kontrol igennem en passende pengepolitik. Monetaristerne mener, at det er bedst hvis det sker en rolig mængde i pengestigningen svarende til stigningen i BNP.

Ligevægt på betalingsbalancen: Hvis der eksporteres mere, end der importeres fra udlandet, så er der tale om et overskud på betalingsbalancen. Det kan give grundlag for en større indkomst, som øger landets samlede velstand.
Med balance mener man, at der er en utilfredsstillende udvikling, problemer man har bakset med igennem årene:

• Store underskud på betalingsbalancen - (overskud = flere varer ud af landet, i forhold til import
Påvirke efterspørgslen --> forbrug --> efterspørgsel, købekraft
• Meget høj arbejdsløshed - (struktur politik, arbejdsmarkedspolitik)
• Høj inflation (prisstigninger) - (har vi snakket om tidl.)
• Stort underskud på statsregnskabet

Rimelige sociale forhold for alle: Her vil man gøre forskellen mellem grupper med en høj og lav indkomst mindre.
Svageste i samfundet har sværest ved at klare sig, hvis de stærkeste ikke hjælper til.
DK = lader man staten stiller ydelser gratis til rådighed (udannelse, hospitaler m.m.)
Man hjælper mennesker der har behov for det (studerende, pensionister osv.)
De stærkeste betaler = opnås ved at dem med højere indkomst betaler mere i skat i forhold til dem med lavindkomst.

hensyn til miljøet: Stigende forurening, frygt for at opbruge vores naturressourcer. (olie kul og kobber kan ikke gendannes). Drivhuseffekt, hul i ozonlaget truer på globalt plan livet på jorden.
Forurening fra industri, landbrug, husholdninger påvirker vores omgivelser.
 

Drivhuseffekt: det er CO2 med til at danne.
 

Miljøpolitik: Et forsøg på, at påvirke virksomhedens og husholdningens miljømæssige adfærd.
Instrumenter:

Administrative indgreb: direkte indgreb, som regulerer forholdene for virksomheder & husholdninger ved hjælp af fastsættelse af regler, standarter, forbud og udledningskvoter.
fastsættelse af en typisk maksimal tilladt mængde (kvote) af forurening/ spildevand som en virksomhed må udlede. Eller et forbud (i DK må man ikke anvende stoffet asbest i produktionen)
Anvendelse af miljørigtige teknologier: rør rensnings anlæg på kraftværker m.m.

Miljøafgifter: påføre virksomheder +husholdninger de omkostninger, som deres forurening har påført samfundet.

Tilskud: Give en økonomisk belønning til ny teknologi som er til fordel for miljøet. – give penge til virksomheder for, at bruge pengene på at investere i miljørigtig teknologi.
Forureningstilladelser: En blanding af miljøafgifter og direkte regulering. Ved regulering sætter myndighederne kvoter for, hvor meget der må forurenes.
Samtidig tager man højde for, at virksomhederne har et behov for, at forurene, og derfor giver man virksomheden forskellige muligheder.
Spildevand = spildevandsrensning

Problemer med miljøpolitik:
• Svært at kontrollere, om de overholder de miljømæssige foranstaltninger, kræver stor kontrol.
• Det kan være svært, at vurdere en forurenings virkning på miljøet – der er nemlig ofte en betydelig forsinkelse mellem årsag og virkning.
• Afgifter har en socialslagside, fordi det ramme dem med lavt indkomst hårdest.
• Skatteindtægter kan blive usikre – miljøafgiften reducere forbruget af den giftige vare --> sker en mindskning af statens indtægter. Det kan vanskeligt at omlægge landets skatteindtægter til miljøafgifter.

• Miljø indgreb --> øget omkostning for virksomhederne --> fordyre danske varer --> forringe eksport muligheder + konkurrenceevnen.

DK har vi anvendt regulering af udledningskvoter + fastsættelse af miljø standarter + kvoter

Overstående er det jeg har fundet frem til, men jeg ved ikke helt om man kan putte en politik under den med de sociale ydelser ;)

Ligevægt på de offentlige finanser

Staten får sine indtægter/penge ved indkomstskat, moms, afgifter og selskabsskat.

Staten har en lang række udgifter til overførselsindkomster, uddannelsessystemet, sundhedsvæsnet og andre velfærdsydelser. 

Målet er, at skatteindtægterne nogenlunde matcher de offentlige udgifter. Hvis indtægterne svarer til udgifterne stifter vi ikke gæld. 

Det er dog sket, at man bevidst har afsat flere penge til udgifter end hvad man regner med at få ind i indtægter. Hvis udgifterne overstiger indtægterne, stifter man gæld. I så fald låner Danmark penge fra udlandet til at kunne finansiere udgifterne. Når udgifterne overstiger indtægterne er der uligevægt på de offentlige finanser

Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster

Eksport:de varer og tjenesteydelser, Danmark sælger til udlandet

Import:de varer og tjenesteydelser, Danmark køber af udlandet

Målet er, at der er overskud på betalingsbalancens løbende poster. Dvs. at Danmark eksporerer mere end det importere. Overskud på betalingsbalancens løbende poster giver en formue.

Vi har også stået i situationer, hvor der har været overskud på betalingsbalancens løbende poster. Dvs at Danmark har importeret mere end det har eksporteret. Det giver et underskud, og vi som oftest låne penge fra udlandet for at dække underskuddet. 

6#

Rettelse

Vi har også stået i situationer, hvor der har været underskud på betalingsbalancens løbende poster. Dvs at Danmark har importeret mere end det har eksporteret. Det giver et underskud, og vi som oftest låne penge fra udlandet for at dække underskuddet.