Studievalg og videregående studie

IB eller stx

25. marts 2014 af ansaha (Slettet)

Hej!

Jeg er i tvivl om hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge når jeg afslutter 9. klasse.

På den ene side vil jeg gerne på IB, fordi jeg gerne vil udfordres. Men jeg har en række skræksenarier pga. "sværhedsforskellen" at det bliver for hårdt, jeg dumper osv. og dermed ikke kan komme på universitetet bagefter. Jeg har også hørt at det skulle være nemmere at komme ind på de danske universiteter bagefter med en STX eksammen. 

Jeg er rigtig god til Engelsk, så jeg regner ikke med at have problemer med at følge med i undervisningen.

Har i nogle erfaringer som kan hjælpe mig?


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. marts 2014 af LBendix (Slettet)

Jeg har selv taget STX i Struer, hvor IB også findes. Eftersom jeg er ret gode venner med flere der har taget IB, har jeg et ret godt kendskab til begge uddannelser. Hvilken du skal vælge, kommer helt an på hvad du vil bagefter. 

IB er det oplagte valg, HVIS du skal læse videre i udlandet. Herhjemme omregnes IB karakterene til dem vi bruger, men grundet anderledes opbygning og andre kriterier ift. karaktergivning, kræves der meget mere for at få et højt gennemsnit i vores danske 7-trins skala. Derudover er uddannelserne bygget så forskelligt op, f.eks. på IB har du kun nogle få fag i løbet af de to år IB varer. Derudover er størstedelen af det faglige stof udenadslære, eftersom de har ret strikse regler til deres eksamener. F.eks. skal de skriftlige eksamener skrives i hånden. Herudover skal der skrives nogle store opgaver(kan ikke huske hvor mange), som der forventes at man klarer samtidig med at man følger den daglige undervisning, og der er en pæn sjat læsestof og lektier.

Jeg regner med du kender nogenlunde til opbygningen af STX. IB er et fedt valg, hvis man vælger den af de rigtige grunde. De fleste jeg kender, som gennemførte IB, læser i dag videre i udlandet. Jeg kender også en enkelt, der med ca. 8mdr. tilbage af IB, skiftede til HF, fordi det var gået op for hende, at hun ikke kun få det snit på IB, som hun skulle bruge.

Så igen, hvad vil du efter ungdomsuddannelsen? På STX er jeg sikker på, at du kan vælge studieretning og valgfag, så du bliver udfordret. 

Håber du kunne bruge dette til noget:)


Svar #2
25. marts 2014 af ansaha (Slettet)

Tusind tak! Har været på "brobygning" hvor jeg har prøvet begge ungdomsuddannelser, men syntes ikke det har hjulpet. Som sagt aner jeg ikke hvad jeg vil bagefter. Har altid godt kunne tænke mig at læse palæontologi som man jo ikke kan læse i Danmark, men tror ikke det er det jeg kommer til at læse videre til i sidste ende.


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. marts 2014 af LBendix (Slettet)

Så vil jeg vælge STX, hvis jeg var dig;) Der er jo altid mulighed for at læse nogle fag senere, som kan være til hjælp ift. optagelse.


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. marts 2014 af allan_sim

#2.

Palæontologi indgår som en del af geoscience-uddannelserne, der kan læse på både KU og AU.


Skriv et svar til: IB eller stx

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.