Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Fordele og ulemper ved BNP

07. april 2014 af NGKBH (Slettet)

Hej! 

Jeg sidder med min SRO og skal skrive om BNP som metode. Jeg har svært ved at finde svar på det her:

Hvilke fordele og ulemper er der ved BNP?


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. april 2014 af 123434

Skal lige huske at skrive til dig i løbet af en af dagene-går i seng nu.


Svar #2
10. april 2014 af NGKBH (Slettet)

Det ville være super fint! Den skal bare afleveres imorgen :-(


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. april 2014 af 123434

Hej Nanna. Det må du undskylde, jeg har haft lidt travlt på det sidste.

Jeg skriver lige til dig alligevel

BNP

BNP er et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenester, hvilket opgøres i markedspriser.

Sort arbejde, prostitution og kriminalitet tælles ikke med. Penge fra disse bliver ikke bogført. Disse penge kører uden om systemet.

BNP angiver som sagt landets samlede produktion. Et land som Tyskland, som har ca 88 millioner indbyggere, har et højere BNP end Danmark med små 5 millioner indbyggere. Men hvis man kigger på BNP pr indbygger er Danmark foran tyskland. Danmarks BNP pr. indbygger er højere end Tysklands BNP pr indbygger.

Problemet med BNP pr indbyggere er, at der i nogle lande er stor økonomisk ulighed. I nogle lande er der få mennesker som sidder på rigdommene, mens andre næsten ingenting har. BNP pr indbygger skelner ikke til økonomisk ulighed i et land, men det jævner bare ud. 

BNP kigger ikke på den produktion som sker i husholdningen. I Danmark går mor og far på arbejde, børnene passes i en børnhave/vuggestue, og varerne handles i et supermarked. På den måde sker der noget produktion uden for hjemmet, der skal ansatte/pædagoger til at passe børnene, varer skal produceres for, at vi kan købe dem i supermarkedet, og der skal være kassedamer til at betjene os osv. Disse ting får vores BNP til at stige. I nogle lande passer moderen børnene, og man producerer en lang række varer selv, måske sine egne grøntsager og frugter osv. Hvis husholdningen er meget selvforsynende, vil det trække ned i BNP. BNP tager ikke hensyn til om husholdningen er meget selvstændig/selvforsynende eller ej.

BNP tager heller ikke hensyn til geografi. I nogle lande kan man have områder, hvor der er meget frugtbart og andre steder, hvor der er meget ufrugtbart. Der kan være forskel på, hvor meget industri man har i landet. Nogle områder er fattige, mens andre er mere velhavende.


Skriv et svar til: Fordele og ulemper ved BNP

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.