Skal skrive en novelle

Hej!

Har skrevet en indledning til min novelle, men kan ikke fortsætte den.

Pleas hjæææælp :(

Dette er min indledning:

Jeg står glitrende foran det sorte spejl, med den konfirmationskjole jeg fik af min bedstemor i fødselsdagsgave. Mine følelsesløse hænder stryger kjolen. Den er himmel blå. Min yndlingsfarve. Jeg hører skrig og lyde. Men hvorfor kan jeg ikke beklæde mig kjolen? Jeg ser alle i huset. Men ingen lægger mærke til mig? Alle sidder med sort tøj og græder men hvorfor? Meningen var at vi alle skulle have været i kirken for en time siden! Det er jo min konfirmationsdag! Jeg har glædet mig så længe på at stå, foran præsten og føle mig som en voksen. Men hvad er der galt………..? Pludselig hører jeg et skrig fra køkkenet. Jeg genkender stemmen. Det er Lucy. Hun plejer altid at være i godt humør og være den positive. Når jeg er ked af det er, det altid hende der muntre mig op. Lucy skriger og græder samme tid:

Hvor er Stephani?!

Det er hendes konfirmationsdag i dag!!

Hun lovede en tur i biffen efter hendes konfirmation!

Vent, hvad er det jeg hører…. Stephani? Konfirmation? Det er satanedme mig!

Vil det sige jeg er død? Er jeg død…… Det forklarer det hele…. Men hvordan? Jeg så ivrig efter at vide hvordan. Det føles meget mærkeligt at være død. Det er som at se en sommerdag i dagslyset, men ikke se andet end ens egen skygge. Jeg er den skygge. Men jeg er da alt for ung til at dø. Der er masser ting jeg ikke har nået. Jeg har ikke nået min konfirmationsdag. Jeg har ikke nået at blive et højtuddannet menneske, eller at løbe marathonløb med, min bedste veninde, Lucy. Jeg kan ikke dø. Jeg må ikke dø.

Men jeg snakkede jo i telefon i går med Lucy. Vi snakkede om hvor anspændt jeg er eller, retter sagt var på at blive konfirmeret. Jeg kan også huske vi kom ind på et emne om et bræt. Men kan ikke huske hvad, der måtte være så interessant at diskutere, som har at gøre med et bræt. Men det er ikke pointen. Jeg prøver virkelig at huske hvad der skete, hvad der medførte til min død. Endelig dukker der en erindring frem.

Hej Lucy!

Hej Stephani. Skal vi ikke gå ud sammen i dag? Jeg har hørt at “Battle of the band” skal spille en koncert i dag.

Men hvordan skal vi skaffe billetter Lucy?

Det kan vi sagtens. Jeg har nogle der kan skaffe os nogle billetter.

Men jeg kan desværre ik´ i dag.

Hvorfor Stephani?

Jeg skal ud med min familie……..

Nåh okey. Men så ses vi i Clover High School.

Jaja. Vi ses.

(Et telefonopkald)