Demokrati - diskussion

Konkurrencedemokrati

Borgernes indblanding i demokratiet skal begrænse sig til valg. Ved valget får borgerne mulighed for at stemme de kandidater, som repræsenterer deres holdninger bedst, ind i Folketinget. Når borgerne har stemt, er der blevet valgt en række kandidater/politikere ind i Folketinget. Der sammensættes så en regeringen. Konkurrencedemokrater mener, at politikerne skal have ro og fred til at vedtage beslutninger-uden indblanding fra borgerne. Hvis borgerne er utilfredse med politikerne og de love, de vedtager, kan de vælge, at stemme på nogle helt andre politikere ved næste valg.

Idealet er repræsentivt demokrati

Deltagelsesdemokrati

Borgerne er aktive i interesseorganisationer(f.eks. fagforeninger), græsrodsbevægelser, politiske partier, bestyrelser i f.eks. børnehaver eller skoler

Demokrati er ikke kun en styreform, men en livsstil

Borgerne bakker mest op om beslutninger, når de har været med til at træffe dem. 

idealet er direkte demokrati, men konkurrencedemokraterne indser, at den almindelige borger har travlt nok med uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, arbejde i foreninger og børnepasning osv. at repræsentativt demokrati er en nødvendighed. 

Direkte demokrati

Afgørelser lægges ud til folket-det er op til folket om en lov skal vedtages eller forkastes.

Direkte demokrati var den demokratiform, man anvendte i Grækenland. Alle mænd mødtes og stemte om de fælles beslutninger. Her havde borgerne altså direkte indflydelse på beslutningerne.

I Danmark har vi kun få elementer af direkte demokrati. Når vi afgiver suverænitet til EU eller ved en Grundlovsændring stemmer vi. Vi/danskerne stemte b.la. da tronfølgeloven skulle laves om ,og i 2000 da det blev foreslået, at vi skulle tilslutte os Euroen.

Indirekte demokrati/repræsentativt demokrati

Indirekte demokrati/repræsentativt demokrati er, når folket vælger politikere til at repræsentere sig. Ved folketingsvalg mindst hver fjerde år, vælger vi politikere til at repræsentere os. Politikerne har ret til at træffe beslutninger/love, som gælder alle danskere, uden at danskerne bliver hørt. Politikerne kan f.eks. lave en lov om, at det skal være ulovligt at slå sine børn. Danskerne bliver ikke spurgt til, om loven skal indføres eller ej, men skal alligevel rette sig efter lovgivningen. 

Fordele og ulemper ved indirekte/repræsentativt demokrati og direkte demokrati

Direkte demokrati

Borgerne inddrages direkte i beslutninger(borgere er som regel mere tilfredse med beslutninger, som de selv har været med til at træffe)

Borgerne tager stilling til de problemer, der må være i samfundet

Borgerne tager stilling til deres egen holdning i stedet for, hvad der er i samfundets interesse.

Borgerne bliver trætte af, at skulle tage stilling til spørgsmål, som ikke vedrører dem direkte eller ikke har indflydelse på deres liv.

Indirekte demokrati/repræsentativt demokrati

Borgerne kan udskifte politikerne og vælge nye, hvis de er utilfredse med de nuværende politikere.

Borgerne vælger frit mellem mange forskellige politikere

Borgerne behøver ikke at tage stilling til langt størstedelen af beslutningerne

Politikerne tager kvalificerede beslutninger, der tager hensyn til helhedssynet i samfundet. Hvad der er i samfundets sættes ud over personlige holdninger

Ved repræsentativt er der risiko for, at magten bliver skævt fordelt. Nogle partier får større magt end andre

Borgerne har ikke direkte indflydelse på langt størstedelen af de beslutninger, som træffes.