Samfundsfag

5 spørgsmål i samfund...

21. april 2014 af ryaan (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hvad er en velfærdsstat?
- Hvordan har vi indrettet den danske velfærdsstat?
- Er det civile samfund, markedet og statens roller veldefinerede i velfærdsstaten? 
- Har den danske velfærdsstat altid været så omfattende som den er i dag?
- Hvilke goder modtager borgeren fra den danske stat?
- Hvad vil det sige, at vi I Danmark har et progressivt skattesystem?

TAK PÅ FORHÅND


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. april 2014 af 123434

(1)

Velfærdsstaten er indrettet således, at en lang række sociale grupper fx. syge, ældre, børn, arbejdsløse osv. sikres en minimum levestandard. 

Alle har ret til velfærdsydelser, lige meget om man er rig eller fattig. 

(2) Det er ikke fastlagt på forhånd om det er (civilsamfundet, staten eller markedet), der tager sig af hvilke områder. Men i Danmark spiller staten en stor rolle. I Danmark er det sådan at ældrepleje, sygepleje/hospitalsvæsen, uddannelse, det sociale sikkerhedsnet alle er opgaver for staten. I Tyskland har man den selektive velfærdsmodel. Familien har i høj grad ansvaret for at forsørge og pleje hinanden. Hvor vi i Danmark, sender vores ældre på plejehjem og giver dem pension. I Danmark bliver du f.eks. heller ikke forsørget af dine forældre, mens du går på en uddannelse, men får SU fra staten.

(3)

Man begyndte i perioden ca. 1890-1920 med at indføre love om alderspension, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring osv. Dækningsgraden var lille, der var altså ikke mange, der kunne blive medlem af disse, og ydelserne man fik til gengæld, var lave. Starten var velfærdsstaten var altså baseret på et forsikringsprincip, man forsikrede sig i mod arbejdsløshed, alderdom, sygdom og så videre. 

I 1933 blev Steinckes socialreform vedtaget. Socialloven samlede alle sociallove, der dækkede de sociale rettigheder, i fire lovkomplekser. Hvis en person opfyldte vise betingelser, f.eks. at han/hun var syg eller blev for gammel til at arbejde, blev han/hun berettiget til f.eks. alderspension eller sygedagpenge. Man gik altså over til et retsprincip, hvis blot man opfyldte visse betingelser, var man berettiget understøttelse. Hvor før i tiden skulle man gå hen på socialkontoret og blive vurderet om, man kunne modtage understøttelse. Skønsprincippet gjorde også, at man mistede rettigheder f.eks. til at stemme og at man ikke kunne gifte sig uden tilladelse

(4)

I Danmark modtager borgerne to typer af goder fra staten

Overførsler

Pension, SU, børnepenge, ældrecheck, dagpenge, kontanthjælp osv. Borgerne modtager altså penge fra staten

Gratis serviceydelser:gratis uddannelse, gratis hospital-og lægebesøg, gratis adgang til kulturtilbud. 

Statslig tilskud til serviceydelser

Motiverer borgerne til en bestemt adfærd

Børnepenge kan f.eks. motivere folk til at få børn i en tid, hvor fødselstallet er lavt.

Kørselsfradrag kan motivere folk til at søge job uden for den by, de kommer fra

Boligfradrag kan motivere folk til at købe et hus. Fordi at staten mener, at mennesker f.eks. har godt af at bo i hus, støtter den på dette område.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. april 2014 af 123434

(5)

De penge, staten bruger, kommer fra skatter og afgifter. Vores velfærd finansieres gennem skatten. Et højt skattetryk er nødvendigt for, at vi kan have en stor stat, som sørger for et socialt sikkerhedsnet, gratis uddannelse, gratis adgang til sundhedssystemet og meget mere for alle danskere. Velfærd er nemlig dyr. Skatten i Danmark er baseret på et progressivt skattesystem. Dvs. at jo mere, du tjener, jo højere en procentdel af din løn, betaler du i skat. Hvis man er f.eks. er læge betaler man mere i skat, end en rengøringsassistent. På den måde kan man sige, at den danske stat udligner forskellen mellem højtlønnede og lavtlønnede(høj grad af omfordeling)

Borgerne betaler meget i skat, men forventer også, at staten i høj grad skal levere meget velfærd.

Den danske velfærdsstat er i høj grad baseret på en social kontrakt. Dvs. at vi har tillid til at vores medmennesker, som f.eks. får kontanthjælp og førtidspension osv., også har brug for pengene/hjælp fra staten og ikke bare udnytter systemet. Uden denne tillid ville vores velfærdsmodel ikke fungere i Danmark. Vores tillid til hinanden er altså alt afgørende for den danske velfærdsmodel kan blive ved med at eksistere. Samtidig skal vi vise loyalitet over for velfærdsstaten ved ikke at udføre sort arbejde eller begå socialt bedrageri. 


Skriv et svar til: 5 spørgsmål i samfund...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.