Fysik

Hvad er spænding og spændingsforskel?

21. april 2014 af shila159 - Niveau: C-niveau

Jeg har aldrig helt forstået hvad spænding og spændingsforskel rent faktisk er og jeg har søgt rundt omkring, men kan simpelthen ikke finde et forståeligt svar på hvad det er.. nogle der kan forklare det på en let forståelig måde? :/

Tak på forhånd!


Brugbart svar (2)

Svar #1
21. april 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)

Spændingsforskellen mellem to punkter er defineret som det arbejde, der skal til for at flytte en enhedsladning fra det ene punkt til det andet. Enheden for arbejde er Joule (J) og enheden for ladning er Coulomb (C), så enheden for spændingsforskel er således J/C, som man så har valgt at kalde Volt (V = J/C). Hvis spændingsforskellen mellem to punkter for eksempel er 10 V, så betyder det, at der skal et arbejde på 10 J til for at flytte en ladning på 1 C fra det ene punkt til det andet.

Man kan så definere spændingen i et punkt, som det arbejde, der skal til for at flytte en enhedsladning fra punktet til uendelig langt væk.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. april 2014 af hesch (Slettet)

Når man i dagligdagen taler om en spænding i et punkt, mener man underforstået: Spændingsforskellen mellem dette punkt og en reference. Denne reference kan fx. være "stel" ( på en bil ) ellr det kan være "jord". Når man siger, at spændingen i en stikkontakt er 230V, menes spændingsforskellen mellem fasen og nullederen.

På elektroniktegninger kan spændingen være angivet i visse knudepunkter aht. fejlfinding. En modstand kan fx. være tilsluttet knudepunkter med spændingen  5,3V hhv. 3,1V, hvilket så er spændingsforskellen mellem disse punkter og en referencespænding på tegningen, typisk stel. Spændingfaldet eller spændingsforskellen over modstanden er så:  5,3V - 3,1V = 2,2V

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_tv/stel

På nedenstående tegning er bl.a. midtpunktet på højre lodrette gren forbundet til stel, angivet ved et stelsymbol. Alle steder på tegningen, hvor dette stelsymbol optræder, er forbundet til stel, og er derfor kortsluttede. Grundet de tegnede batterier i den højre gren, er spændingen i øverste vandrette gren = 22V, og spændingen i nederste vandrette gren = -22V, underforstået i forhold til stel.

https://www.google.dk/search?q=elektronik&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=hJNVU-KiBoXMygOonICYDA&ved=0CAcQ_AUoAg&biw=1366&bih=598#facrc=_&imgdii=_&imgrc=4-qDsBhgsQDIOM%253A%3B6kDOmU76hTruGM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.jernhesten.dk%252Felektronik%252FPower%252520modul%252520x%2525201.gif%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.jernhesten.dk%252Felektronik%252F%3B566%3B500


Svar #3
22. april 2014 af shila159

Mange tak! :)


Skriv et svar til: Hvad er spænding og spændingsforskel?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.