Kemi

Identifikation af en alkohol (forsøgsbaseret)

23. april 2014 af lassen10 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej,

Jeg er i gang med en opgave, der handler om at identificere en ukendt alkohol. Efter fremførte eksperimenter er følgende blevet eftervist:

Kogepunkt: 72,1 grader C

Densitet: 0,801 g/ml

Oxideres til: aldehyd (så det er en primær alkohol)

Blandbar med vand: nej, idet der dannes 2 seperate lag ved blanding af væskerne

Problemet er nu, at jeg i min databog ikke umiddelbart kan finde en alkohol, der passer til ovenstående beskrivelse. Det bør nævnes, at kogepunktet er ret usikkert (og usandsynligt lavt). I min databog står intet om eksempelvis blandbarhed med vand. Er der nogen gode metoder at anvende hertil (udover 4/1 reglen)? 

Er der nogen, der har forslag mht. alkoholens navn? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. april 2014 af Heptan

Hvor præcis er densiteten?

Man kan ikke bruge andet en 4/1 reglen

Kogepunktet for hexanol er 157,6 grader, og pentanol 137,98, så det kommer vel an på hvor upræcist kogepunktet er.


Svar #2
24. april 2014 af lassen10 (Slettet)

#1

Densiteten er forholdsvis præcis. Min facitliste siger, at alkoholen principielt burde være 3-methylbutan-1-ol, men jeg vil naturligvis ikke konkludere på baggrund af en facitliste, men kun på baggrund af min data. 

Som jeg aflæser det, så er 1-pentanol opløseligt i vand, nemlig 22 g\cdot l^-1 ifølge Wikipedia, hvilket den uidentificerede alkohol ikke er. 

Desuden er 1-hexanols opløselighed i vand lig 5,9 g/L hvilket ikke er meget, men i vores forsøg var der en tydelig separation af lagene (de blev ikke delvist blandet). Er det så realistisk, at det er 1-hexanol, der er tale om? 


Brugbart svar (1)

Svar #3
24. april 2014 af Heptan

22 g/L svarer til 2 g/100mL, og man siger normalt at at et stof er tungtopløseligt hvis der kan opløses mindre end ca. 5 g/100mL. Der kan naturligvis godt være to faser, selvom en lille del af stoffet er opløst.

4/1 reglen ville sige at hexan-1-ol (kP 157) eller 3-methylbutan-1-ol (kP 131) primært at upolære. 3-methylbutan-1-ol har et lavere kogepunkt og er måske et bedre bud.

Ud fra dataene er det ikke indlysende hvilket stof der er tale om, men det lader til at der er tale om en pentanol eller en hexanol. Stoffets struktur kan bestemmes ved en spektroskopisk metode, fx NMR.


Skriv et svar til: Identifikation af en alkohol (forsøgsbaseret)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.