DF og EU

Hej ven

Jeg har weekend i morgen, så jeg har masser tid til at svare dig. 

Jeg skriver lige noget til dig om DF's forhold til EU. Er du desuden interesseret i, at jeg skriver lidt til dig om opbygningen af EU/hvordan EU fungerer-vil gerne da, jeg samtidig får genopfrisket det lidt. 

DF og EU

DF har længe ønsket Danmark ud af EU, men har nu accepteret vores medlemsskab af EU af nød. Det giver mening i følge DF, at EU samarbejder om f.eks. handel, miljø, terrorbekæmpelse osv.

DF mener ikke, at EU skal have indflydelse på f.eks. udlændinge-og asylområdet.

DF mener ikke, at Danmark skal afgive yderligere suverænitet til EU. 

De ønsker de danske forbehold bevaret-forsvar, euro, indre og retlig anliggender samt unionborgerskab

DF er imod optagelse af Tyrkiet i EU

DF mener, at EU-parlamentet skal nedlægges og magten i stedet skal deles ud til de enkeltes landes parlamenter.

EU, dengang kul-og stålunionen, blev grundlagt få år efter 2 verdenskrig. Målet var, at Europa ikke måtte komme i krig igen. Kul-og stålunionen blev grundlagt af 6 lande, Frankrig, Belgien, Holland, Vesttyskland, Luxembourg og Italien. Frankrig og Tyskland havde ofte været i krig sammen. Meningen var, at landene skulle samarbejde om kul-og stålproduktionen. Tanken var, at hvis landene samarbejde og oplevede økonomisk vækst ved samarbejdet, ville ingen lande være interesserede i at bekrige hinanden.

Historien

I 1950 blev Tyskland og Frankrigs økonomier bundet sammen, istedet for at de skulle forberede nye krige. Tyskland og Frankrig skulle i fællesskab bestemme, hvor meget kul-og stål de måtte producere. 

i 1957 kom Rom-traktaten. Målet var at få medlemslandene til at handle mere sammen og dermed skabe mere velstand for de enkelte medlemslande. Verdenshandlen på dette tidspunkt var præget af told ved samhandel mellem lande. I EF blev tolden mellem medlemslandene fjernet, og der blev lavet fælles toldregler over for de lande, som ikke var med i samarbejdet. Fællesmarkedet gik ud på at varer, penge og arbejdskraft skulle bevæge sig frit inden for EF's grænser. Alle forhindringer for handel mellem de 6 lande skulle væk. Det tog sin tid, da landene havde forskellige krav til produkter og produktion. Samarbejdet skaber økonomisk vækst, og det blev mere og mere attraktivt at være med

Danmark blev først medlem af EF i 1972. Vi var lidt betænkelige over at skulle afgive suverænitet dvs. at andre ind os selv skulle bestemme over os. Vi var interesserede i, at få de fordele det vil give for os at være med i toldunionen, da vi så ikke skulle betale told, når vi handlede med EF-landene. Hvis man var med i EF, ville man også få landbrugsstøtte dvs. penge fra EF til landmændene. Samtidig blev Storbritanien medlem af EF samme år. Danmark eksporterede bacon og landbrugsprodukter til England og vi blev derfor medlem af EF samme år som dem. 

I disse år var handlen kernen i samarbejdet, men Rom-traktaten beskrev også, at EF skulle udvikle sig til en langt bredere samarbejde.

I løbet af 80'erne bliver de oprindelige 6 lande til 12, da en række sydeuropæiske lande søger medlemsskab efter afskaffelse af diktatur. I 1980'erne er Vesteuropa præget af høj arbejdsløshed og lav vækst. Tanken er, at EF landene skal handle sig ud af krisen. Romtraktaten fra 1957 havde det mål at der skulle dannes et stort indre marked(fælles markedet), hvor varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft frit kunne bevæge sig frit mellem landene. Det gik ikke så godt, som man havde håbet, da nogle af medlemslandene havde forskellige krav til produkion og havde taget tekniske handelshindringer i brug, nogle gange for at holde udenlandske konkurrenter udenfor og beskytte sit eget hjemmemarked. I 1980'erne besluttede man, at det indre marked skulle fuldt ud realiseres inden for en årrække. 

Efter murens fald dukker der en række nye lande op, væk fra jerntæppets skygge. De vil før eller siden gerne være medlemmer af EU. Man gøre klar til en ny traktat, hvor EF bliver til EU. Samarbejdet skal nu også være politisk, og der skal efter en årrække indføres en fælles mønt, euroen. I 1992 stemmer danskerne om Maastricht-traktaten. Flertallet stemmer nej til unionen. Aldrig før havde vælgerne i et medlemsland sagt nej til yderligere samarbejde. Enstemmighedsprincippet er gældende ved indførelsen af en traktat. Et land kan nedlægge veto, og traktaten kan ikke blive indført. Det vil sige, at hvis et land stemmer nej, kan de andre lande ikke komme videre. Derfor satte danske politikere sig ned og lavede et nationalt kompromis dvs. at politikerne lavede et forslag om, forbehold over for euro, unionsborgerskab, forsvar og retlig og indre anliggender. Danskerne stemte for de 4 forbehold og Maastricht traktaten blev indført. 

I midt 90'erne diskuterede man som tidligere nævnt, hvordan landene i Øst-og Centraleuropa skulle optages i EU. Mange medlemslande frygtede nemlig, at jo større EU blev, jo svære ville det være at træffe beslutninger. Derfor gik man over til flere flertalsafgørelser i stedet for enstemmighedsprincippet. 

Lidt traktater

Rom-traktaten(1957) fremme handlen medlemmerne i blandt. Man fjernede told på de varer, medlemslandene handlede med hinanden. Det indre marked/fællesmarked er en del af Rom-traktaten, men det fungerer først fuldt ud i 80'erne/90'erne.

Maastricht-traktaten(1992/1993):Det europæiske fællesskab skal styrkes dvs. landene skal afgive mere suverænitet, og EU skal have mere magt. EF bliver til EU med flere ansvarsområder

Amsterdam-traktaten(1999) Forbereder optagelsen af nye ansøgere til EU, samt EU-parlamentet får mere magt. Amsterdam-traktaten lægger op til at EU-borgere skal bevæge sig frit over til grænserne til et andet EU-land uden at skulle vise pas eller tale med en told, Schengen-samarbejdet. Det er valgfrit om landene vil være med i Schengen eller ej. Danmark er med i Schengen-samarbejdet, men det er England ikke.

Nice-traktaten:Der blev besluttet, hvor stor en indflydelse ny medlemslande skulle have i EU.

Lissabon-traktaten:EU's institioner blev gjordt mere effektive, og indflydelsen til de folkevalgte/EU-parlamentet blev større. EU kan få en præsident og en udenrigsminsiter

Lidt nyttig viden i forhold til EU

Suverænitet

Suverænitet er et lands ret til at bestemme over sine egne anliggender. Når Danmark afgiver suverænitet til EU, giver vi EU magt til at træffe beslutninger på vores vegne. 

Indre marked

Dækker over fri bevægelighed for kapital, tjenesteydelser, arbejdskraft, personer og varer

Fri bevægelighed for arbejdskraft:Hvis Danmark har mange ledige jobs, kan arbejdsløse tyskere komme og tage disse jobs. Tyskland sparer arbejdsløshedspenge, og Danmark får den arbejdskraft, som det har brug for. Det er et godt økonomisk argument. 

Man kan som EU-borger søge job i hvilket som helst EU-land. Der er altså fri bevægelighed af arbejdskraft mellem EU-landene

Fri bevægelighed for kapital:Penge skal kunne bevæge sig frit over grænserne. Man kan låne penge i andre EU-lande, købe aktier og obligationer i alle EU-landene, og sætte dine penge ind i en hvilken som helst bank i EU.

Det er smart, hvis en dansk virksomhed mangler penge til investering. Så kan de f.eks. bare låne pengene i Tyskland, hvor renten som regel er lidt lavere, og dermed få et billigere lån. 

Hvis et EU-land er med i Schengen-aftalen er der fri bevægelighed over græsen. Man skal således ikke tale med en tolder eller vise pas. Danmark er med i Schengen-aftalen, men det er Storbritannien ikke. 

Det indre marked giver klare økonomiske fordele for b.la. virksomhederne. Hvis de kan nøjes med, at lave et produkt istedet for 27 forskellige produkter sparer virksomhederne mange omkostninger. EU bliver et stort marked, virksomhederne kan dermed  købe større maskiner og producerer i større serier. Omkostningerne bliver lavere, og dermed bliver prisen for forbrugerne også lavere. Den øgede konkurrence gør det samtidig svært for ineffektive virksomheder at overleve. 

Harmonisering , gensidig anerkendelse og teknisk handelshindring

Allerede ved Rom-traktaten blev det besluttet, at b.la. varer skulle bevæge sig frit. Man fjernede tolden ved handlen mellem EF-landene. Men mange lande lavede tekniske handelshindringer for at beskytte deres eget hjemmemarked og holde andre EF-lande udenfor. I midten af 80'erne besluttede EF at gøre noget ved dette problem, det indre marked skulle fungerer 100% optimalt. Man satte en frist indtil midt-90'erne målet var at fjerne alle hindringer, som som bremsede den frie handel mellem landene.

Teknisk handelshindring: F.eks. havde Italien en regel om at pasta, der var produceret af den italienske durumhvede, kun måtte sælges i italienske butikker. Derfor kunne f.eks. dansk pasta ikke sælges i italienske butikker.

Gensidig anerkendelse:For at undgå at alt skal harmoniseres har man i EU har indført et princip om gensidig anerkendelse. Hvis et produkt er lovligt og godkendt i hjemlandet, skal det også kunne sælges i andre EU-lande. F.eks. hvedepasta er lovligt og godkendt i Danmark, derfor er det nu også lovligt i Italien. Italien måtte accepterer, at hvedepasta, nu også må sælges i italienske butikker, da hvedepasta er lovligt og godkendt i de andre EU-lande.

Harmonisering af tekniske standarder

EU vedtager direktiver, der fastsætter samme krav til produkter, som har med sikkerhed og sundhed at gøre. Harmonisering har medvirket til, at der er samme krav til bilers udstødning i hele EU. Sikkerhedskrav til mange af de maskiner, der bruges i industrien, er også de samme i hele EU. Madsminkedirektivet er også en del af harmonisering. Her har EU bestemt, hvor meget farvestof vores mad må tilsættes. De ens regler for, hvad man må kalde chokolade er også harmonisering. EU har besluttet, at chokolade må tilsættes op til 5% nøddesmør, hvis det indeholder mere nøddesmør end den fastsatte grænse, må det ikke kaldes chokolade. 

Harmonisering er, når man laver ens regler and standarder. Alle EU-landens regler skal passe.  sammen. Ministerrådet laver de overordnede krav til produkterne. Derefter har man et ekspertudvalg ind over til at hjælpe med at udarbejde de tekniske krav. 

Forordninger og direktiver

Direktiv: Lovgivning som skal behandles i det enkelte medlemsland og gøres til lovgivning inden for to år. Et år direktiv kunne f.eks. være, at de enkelte lande skal begrænse deres brug af miljøgifte i f.eks. landbruget eller i vores vandløb. EU bestemmer, at brugen af miljøgifte skal begrænse. De enkelte medlemslande bestemmer så dog selv, hvordan de vil nå det mål og får lavet en lovgivning, som svarer til EU's rammelovgivning

Forordning:Det kunne f.eks. være en grænseværdi, der må maks være en bestemt mængde nitrat i grundvandet eller en grænseværdi for, hvor meget man må fiske af en bestemt type fisk. lovgivning fra EU som har direkte virkning i de enkelte medlemslande dvs. at de gælder med det samme. 

Forbehold

Danmark har 4 forbehold over for EU, som vi fik efter, at vi stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. Politikerne satte sig ned og lavede et nationalt kompromis, over de ting som, de troede danskerne var utilfredse med. Året efter stemte danskerne ja til Maastricht-traktaten, dog med de 4 forbehold.

En eu-traktat kan nemlig kun vedtages, hvis alle landene skriver under. Derfor fik Danmark lov til at få de 4 forbehold, så traktaten kunne træde i kraft.

Forbehold er de ting af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i

Retlig og indre anliggender:Danmark deltager kun, hvis samarbejdet er mellemstatsligt. Dvs. at retlig beslutninger taget i EU først får gyldighed, når de er vedtaget i Folketinget. 

Forbehold over for ømuen's tredje fase/Euroen:Danmark erstatter ikke kronen med euroen. Vi beholder altså kronen, så længe danskerne ønsker det. I 2000 var der en afstemning om, Danmark skulle tilslutte sig euro'en. Et flertal af danskerne stemte nej, så vi har beholdt kronen

Forsvarsforbehold:Danmark deltager ikke i samarbejdet vedrørende forsvar. Det betød, at Danmark måtte trække sig ud af Bosnien, da ansvaret gik fra Nato til EU. samtidig har vi ikke kunnet deltage i valgobservationer i Afrika, være med i fredsbevarende operationer under EU osv. Danmark er altså heller ikke forpligtet til at være med til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter på forsvarsområdet.

Unionborgerskab:Husk at de 4 forbehold er fra omkring 1992. Dette forbehold er ikke længere aktuelt. I 1992 troede man, at unionborgerskabet/fælles EU-statborgerskab ville erstatte det nationale statsborgerskab. Derfor fik man i Danmark et forbehold. Amsterdamtraktaten fra 1999 fastslår, at unionborgerskabet kun supplere det nationale statsborgerskab, og ikke erstatter det.

Mellemstatslig og overstatsligt arbejde

Overstatsligt arbejde:EU kan lave love, som gælder direkte i alle medlemslandene. Medlemslandenes parlamenter kan altså ikke fravælge loven, men er forpligtet til at følge loven, som EU har vedtaget. 

Mellemstatsligt samarbejde: EU kommer med et lovforslag, som de nationale parlamenter i medlemslandene selv bestemmer om, de vil vedtage i deres land eller ej. 

Flertalsafgørelser og enstemmighedsprincippet

Enstemmighedsprincippet er, når alle EU-landene skal enige, før at en lov/beslutning kan realiseres. Hvis et land er utilfreds, kan det nedlægge veto, og dermed kan beslutningen/loven ikke gennemføres. Enstemmighedsprincippet er gældende ved nye traktater, EU's fælles udenrigspolitik, EU's samlede budget osv. 

Flertalsafgørelser:Der behøver ikke være enstemmighed, over halvdelen skal bare stemme for at beslutningen/loven kan realiseres. 

Institutionerne i EU

Det Europæiske Råd

Stats-og regeringslederne fra EU's medlemslande mødes 4 gange om året til topmøder for at lægge linjerne for EU. De diskuterer, hvordan EU skal udvikle sig. Nogle rådsmøder er vigtigere end andre. Det Europæiske Råd kunne f.eks. mødes for at snakke om EU's håndtering af krisen i Ukraine eller hvordan man skal tackle den økonomiske krise osv. 

Stats-og regeringschefer tager sig af de overordnede og langsigtede aftaler i EU. De kan ikke vedtage lovgivning, men de kan i fællesskab f.eks. godt beslutte at alle EU-landene skal nedsætte deres CO2-udledning. Så er det dog op til kommission at fremsætte et lovforslag, så statsledernes overordnede mål kan føres ud i livet. 

Ministerråd

Ministre fra det fagområde, der lovgives om f.eks. landbrug, miljø, arbejdsmarked osv. Hvis man f.eks. skal lave en lov på landbrugsområdet, mødes alle landbrugsministrene fra EU's medlande og diskuterer og vedtager lovgivningen. 

Hvis det handler med CO2 mødes alle miljø-og klimaministre fra alle EU-landene for at diskutere og vedtage kommissionens forslag til fælles regler. 

Ministrene fra EU's medlemslande repræsenterer deres lande. De må derfor gerne tage hensyn til, hvad der er bedst for deres hjemland. 

Den lovgivende magt ligger hos ministerrådet, men EU-parlamentet har alligevel medinflydelse på noget af lovgivningen, EU-parlamentet skal nogle gange være med til at vedtage lovgivning.

Kommissionen

Proportionalt med antallet af EU's medlemslande, 28 stk. Hver minister har sit ansvarsområde f.eks. klima, handel, økonomi, arbejdsmarked, socialpolitik osv. En kommissær udpeges for 5 år ad gangen. Det er medlemslandet selv, der bestemmer, hvem der skal udpeges som kommissær. 

Lovforslagene kommer fra kommissionen. En kommissær fra et bestemt område fremsætter et lovforslag.

Kommissionen kommer med lovforslag, men ikke vedtage lovgivning. Ministerrådet vedtager eller forkaster lovforslag fra kommissionen. 

Kommissærer må ikke tage særlige hensyn til deres hjemland, de skal tænke på, hvad der er i EU's bedste interesse. Kommissærerne repræsenterer altså EU. 

Når først lovene/reglerne er vedtaget af ministerrådet, holder kommissionen øje med om, de enkelte lande lever op til den fælles EU-lovgivning. Hvis et land ikke overholder lovgivningen, kan kommissionen sætte landet foran EU-domstolen. 

Parlamentet

De folkevalgte i EU. De vælges ved direkte valg i det enkelte medlemsland hver 5 år. Antallet af parlamentarikere afhænger af medlemslandets størrelse. Tyskland har mange flere kommisærer end Danmark har, netop fordi at Tyskland har en meget større befolkning end Danmark. Danmark er med sine 13 parlamentarikere godt repræsenteret i EU-parlamentet, på trods af dets lille størrelse

For det meste skal forslag til fælles EU-lovgivning også vedtages af de folkevalgte, før at en lov/regler vedtages. EU-parlamentet er medlovgivende. 

EU-parlamentarikere godkender kommissærer og kontroller bagefter deres arbejde. De tager stilling til lovforslag og er med til at vedtage eller forkaste mange af lovforslagene.

EU-parlamentarikerne følger deres eget ideologiske overbevisninger. Parlamentarikerne er inddelt i socialdemokratiske, socialistiske, nationalistiske, kristlig/konservative, liberalistiske, nationalistiske grupper. De arbejder derfor sammen med andre, som har samme overbevisning som dem. 

EU-parlamentet er også med til at godkende budgetter

Domstolen

Dømmer hvis et land bryder EU's lovgivning eller en tvist mellem en borger og han/hendes EU-hjemland. Domstolen skal altså finde ud af, om det er EU's lovgivning eller den nationale lovgivning, som har forrang. Sager i domstolen kan have stor betydning for hele EU. Lovgivning kan idømme et land store bøder, hvis det overskrider EU's lovgivning. 

Domstolen tager silling til om virksomheder, medlemslande og de andre EU-institutioner overholder lovgivningen. 

Lille ekstra tilføjelse til 7#

Det Europæiske Råd

kommer ikke med konkrete forslag til, hvordan lovgivningen skal føres ud i livet. De kan f.eks. beslutte, at om 10 år skal EU være den mest konkurrencedygtige nation i hele verden. Hvordan dette skal skal ske, overlades til kommissionen, som laver lovforslag. Lægger også op til, om der er behov for nye traktater.

Kommissær:varetager ikke sit lands interesser, men EU’s interesser/et bestemt fagområde. Dansk klimakommissær, Connie Hedegaard, repræsenterer ikke Danmark, men sit fagområde. Hun gør, hvad der er i EU’s bedste interesse. Hun må ikke tage særlige hensyn til Danmark. 

Sørger for at love og regler vedtages i medlemslandene. Landene skal overholde EU’s lovgivning, det skrev de under på da, de blev medlemmer. Kommissionen holder øje med at enkelte lande overholder lovgivningen. Kommissionen kan lægge sag an mod medlemslandet ved EU-domstolen, hvis landet ikke overholder EU-lovene. 

Kommissærer udpeges hver 5 år

Mødes hver onsdag

EU-parlamentet

Parlamentarikere repræsenterer ikke deres land, men det parti/ideologi de kommer fra. En liberal sidder sammen med andre liberale, en socialdemokrat sidder sammen med andre socialdemokrater. Politisk interesse og ikke national interesse. 

Medlovgiver på de fleste områder. I starten havde de ikke noget at skulle have sagt, men kunne kun give gode råd. EU-parlamentet har tilkæmpet sig meget magt, og er i dag medlovgiver på mange områder. 

Ministerråd

Ministeren repræsenterer sit land, dets interesser og forhold til EU

Domstol

En dommer fra hvert medlemsland

Lovgivning skal opfattes og gælde på samme måde i alle medlemslande. Lovgivning, som vedtages i fællesskab, kan opfattes forskelligt i medlemslandene. Domstolens opgave fortolker loven, og loven skal gælde ens i alle landene-det er domstolens opgave, at alle landene fortolker lovene ens. 

Op til domstolen om et land bryder EU’s reglen. I så fald kan domstolen give bøder til landet. 

EU-formandsskabet

Formandsskabet går på skift hver halve år

Formandslandet har indflydelse på, hvilke emner der skal tages op-landet har altså i et vist omfang mulighed for at præge EU’s dagsorden.

Formandslandet leder og tilrettelægger møder i ministrerådet/mellem EU’s ministre.

Formandsskabet går på skift. Samarbejdet bliver mere dynamisk, når formandsskabet går på skift. Alle landene får mulighed for at sætte den politiske dagsorden og har indflydelse på hvilke sager, der skal tages op. Det skiftende formandsskab sikrer desuden, at alle EU’s medlemslande får medindflydelse, og ikke bare de store lande i EU. 

EURO'en

Euroen er en konsekvens af det indre marked

Indre marked(Indre marked:En producent kan frit sælge vare i hele EU hvis varen lever op til fælles standarder-Ens krav om om standarder, mærkning, miljøhensyn osv. )

Det, der har været problematisk for det indre marked, har været de flydende valutakurser

Hvis et land ønsker at eksportere mere til udlandet, kan det devaluere dets valuta.

Landets varer bliver derfor billigere i udlandet. Hvis Danmark sætter sin valuta ned, vil udlandet kunne få flere varer for den samme mængde penge, som før. Det øger Danmarks eksport med udlandet. Hvis f.eks. Danmark devaluerer sin valuta, kunne andre lande også finde på at gøre det samme, fordi at danske varer bliver billigere i udlandet, så vil de også have at deres varer skal blive billigere i andre lande-det har altså en afsmittende effekt.

Devaluering gør, at udenlandske varer bliver dyrere i Danmark. Husk på, at vi stadig importerer rigtig meget fra udlandet. Der sker altså en generel prisstigning/inflation(priserne stiger) Når priserne stiger, kræver folk mere i løn, da de stadigvæk skal have råd til de samme varer. Højere lønninger gør, at danske varer  bliver dyrere at producere, og prisen på varerne må derfor stige. De høje priser på danske varer gør, at udlandet importerer mindre fra DK. Der sker altså et fald i eksporten. Faldet i eksporten/den manglende efterspørgsel fra udlandet gør, at virksomheden, som sælger rigtig meget til udlandet, lige pludselig ikke har brug/råd til at have så mange ansatte. Der fyres altså folk-stigning i arbejsløshed. 

Devaluering er på sigt dårlig for et lands økonomi

Devaluering→lave priser på danske varer i udlandet/dyre udlandske varer i Dk→mere eksport→inflation→dårligere eksport→arbejdsløshed

Man har derfor indført en fælles mønt, som de mange af de europæiske lande har tilsluttet sig. Når man har en fælles valuta, føres nemlig der også samme valutapolitik(et lands valuta i forhold til andre landes valutaer) Det enkelte Euro-land kan pga. dette ikke devaluerer, som på sigt er dårligt for det indre marked og landets økonomi. 

EU har en fælles valutapolitik, fordi lande som er med i Euro-samarbejdet. Nogle mener også, at EU skal have en fælles finanspolitik især efter den økonomiske krise, hvor euroen og mange europæiske lande blev hårdt ramt af krisen. Man har dog en koordination af finanspolitiken, man kan godt holde øje med hinandens budgetter osv.

Danmark er ikke med i Euro-samarbejdet, men vi fører fastkurspolitik. Dvs. at vores valuta følger euroens. Bytteforholdet mellem euro og kronen er ca. 1 euro=7,5 kr. At være bundet op på sådan en stor valuta, skaber tillid til den danske krone. Køber og sælger kan være sikre på, at prisen på varer er den samme

Hvis Danmark havde en flydende valuta, ville prisen på DKK stige, hvis udenlandske virksomheder handlede meget med os-de betaler os i DKK, og hvis efterspørgslen på DKK stiger, vil vores krone også blive dyrere. Til sidst vil den så falde fordi, at udlandet vil handle mindre med os, nu når vores varer er blevet dyrere. Så sker der en fald i efterspørgslen, og DKK bliver mindre værd. Fastkurspolitiken gør, at den danske krone altid er det samme værd og skaber tillid. 

Flygtninge i EU

Krige i Syrien og Irak osv samt tørke og sult i Afrika har medført flere bådflygtninge. Disse stakkels menneskers flugt skyldes et ønske om at komme til EU og få et bedre liv. De håber om, at kunne få arbejde eller få asyl(retten til at bo og opholde) i EU. Hvert år søger 400.000 asylansøgere asyl i EU. Desuden er der mange, som ikke bliver registreret. Asylansøger er en person, som er på flugt og ønsker at bo og opholde sig i et andet land. Når man endelig har fået asyl, bliver man kategoriseret som flygtning. De mange mennesker på flugt må derfor kaldes asylansøgere. Dem, som opholder sig ulovligt i et land uden tilladelse, kaldes illegale indvandrer. De sydeuropæiske lande modtager rigtig mange asylansøgere, da de ligger meget tæt på mellemøsten og Afrika. Dublin-forordningen er en aftale mellem EU's lande om, at hvis en asylansøger f.eks. først kommer til Spanien og bliver opdaget der, skal vedkommendes asylansøgning behandles der. Hvis en asylansøger når hele vejen til Danmark, skal hans sag så behandles i Danmark osv. Men mange asylansøgere når ikke længere end til Sydeuropa, og derfor skal deres sag behandles der.

En asylansøgers skæbne kan være forskellig. Nogle vil komme i flygtningelejre i Sydeuropa, hvor de vil søge asyl. Hvis de ikke bliver opdaget, er der nogle, som vil flygte videre til Nordeuropa og søge asyl der. Nogle vil tage sort arbejde og opholde sig illegalt forskellige steder i Europa. Andre vil blive sendt hjem til deres hjemland, hvis de ikke kan få asyl. 

De mange flygtning er et fælles problem for EU. EU har nemlig et fælles grænsesamarbejde, kaldet Schengen. Man kan altså køre til et EU-land til et andet EU-land uden at vise pas eller tale med en tolder. Vi danskere kan bare køre til Tyskland uden at vise pas og snakke med tolden og omvendt. Rejser man ind i et EU-land fra et ikke-EU-land, er der fælles EU-regler for indrejsen. EU beskytter grænserne mod udadtil. Men en hvis en asylansøger f.eks. først kommer til Italien. Står Italien med asylansøger, og Italien skal behandle denne asylansøgers sag. Så problemet med asylansøgere bliver alligevel lidt det land, som modtager mange af dem. 

-EU kunne f.eks. lave en mere ligelig fordeling af asylansøgere. Så det ikke bare er Sydeuropa, der behandler de fleste asylansøgeres sager. 

-Man kunne også give de lande, som modtager og behandler mange asylansøgeres sager, kunne få ekstra penge fra EU til at klare problemet.

Forskellig typer af flygtninge

Kvoteflygtninge er FN-flygtninge, som bliver uddelt i kvoter til de forskellige lande. Det drejer sig om ca. 500 om året for Danmarks vedkommende.

Konventionsflygtning:en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller – på grund af sådan frygt – ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse.(person er flygtet fra sit hjemland som følge af velbegrundet frygt for fx racemæssig, religiøs eller politisk forfølgelse)

De-facto-flygtning:anerkendes ikke som flygtning ifølge FN's flygtningekonvention. I de fleste tilfælde er det dog ikke menneskeligt forsvarligt at sende disse mennesker tilbage pga. f.eks. krig eller naturkatastrofer-det kan være farligt at sende vedkommende tilbaget til hjemlandet

Humanitær flygtning:flygtning af humanitære årsager, f.eks. alderdom, alvorlig sygdom eller andre menneskelige årsager

EU og U-lande

Mellem EU's medlemslande er der frihandel. Det betyder, at når EU-lande handler sammen er der ingen told. Sådan har det været siden 1950'erne. Told og andre forhindringer kan nemlig gøre det svært at handle handle lande imellem. Protektionisme er, når et land beskytter sine egne virksomheder og fabrikker mod udenlandsk konkurrence, ved at putte told på varer fra udlandet og give støtte til sine egne indenlandske producenter, dermed begrænser man importen fra andre lande.

Frihandel er det bedste for alle lande. Frihandel gør, at landene kan producere det, som det er bedst til. Samtidig er frihandel en fordel for forbrugeren. Sukker fra Bostwana er jo langt billigere at producere end sukker fra Danmark. En bonde i DK har nemlig en meget højere løn end en bonde fra Bostwana. Hvis man putter told på sukkeret fra Bostwana, så det bliver dyrere end det danske sukker, er der jo ingen fordele for forbrugeren. Frihandel fører til mere international handel, hvor der konkurreres om de bedste varer til allerbilligste priser. Frihandel er en fordel for U-landet. U-landene kan fremstille varer og landbrugsføde meget billigere end Vesten kan. Det vil skabe økonomisk udvikling og arbejdspladser i U-landene, hvor Vestens forbrugere vil få billigere varer. Dog kan U-landene sjældent leve op til Vestens standarder, og det skaber problemer. 

EU har også været problematisk i forhold til b.la. det afrikanske marked. I EU internt har man ingen told, hvilket har fremmet handlen mellem medlemslandene. Dog har man også fælles toldregler, for de lande som ikke er med i EU f.eks. Kina, Afrika og USA osv. Da EU startede, indførte man landbrugsstøtten. Fordi at det at være landmand var et meget risikabelt job at have, og at det i en krigssituation var vigtigt at have mad nok. De europæiske landmænd fik landbrugsstøtte, og man lagde told på importerede fødevarer. Det har været et stor problem med sukker. I Afrika dyrkes rørsukker, og i DK på Lolland dyrkes roesukker. EU's høje told på sukker har gjort, at afrikanske sukkerproducenter har haft svært ved at komme ind på det europæiske marked og få solgt deres sukker. Forbrugeren køber meget ofte den billigste varer. Rørsukker fra Fair Trade, fra Afrika, koster 37,90kr/kg, mens Dan Sukker, fra Danmark, koster 11,98kr/kg. Dette er en stor forskel i pris, og de fleste folk vil nok vælge at købe Dan Sukker, da det er billigt i forhold til det andet sukker. Det skræmmende er bare, at afrikansk sukker er billigt at producere, men tolden gør, at det bliver så dyrt. Målet er dog på sigt, at dette skal ændres. Det er EU og WTO blevet enige om at fjerne disse handelshindringer. I så fald vil U-landene få mulighed for at kunne sælge mere til de velstillede lande og dermed opleve større velstand. 

EU og menneskerettigheder

Europarådet

Europarådet arbejder for at fremme demokrati, retsstat og respekten for menneskerettigheder

Europarådet er et resultat af efterkrigstidens bestræbelser på at mindske de europæiske landes indbyrdes konflikter og rivaliseringer. Siden oprettelsen af Europarådet i 1949 har rådets opgave været at fremme demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettigheder. Under den kolde krig var rådets opgaver kun koncentreret om de vesteuropæiske medlemslande. Siden murens fald i 1989 har Europarådet haft en vigtigere rolle i helbredelsen af det europæiske kontinent. 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Europarådets medlemslande vedtog i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konvention trådte i kraft 3 år senere og giver borgerne en række borgerlige og politiske rettigheder som f.eks. beskyttelse mod tortur, privatlivets fred, religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed. Modsat FN's menneskerettighedserklæring, er der i den europæiske menneskerettighedskonvention ingen bestemmelser om økonomiske eller sociale rettigheder. 

De 47 lande som har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonvention er juridisk bundet af den, og konventionsbestemmelserne gælder lige så meget som dansk lovgivning. Man kan derfor godt lægge sag an, hvis konventionens bestemmelser ikke overholdes. Retssagen kan ske ved en dansk domstol eller ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

For at lægge sag an ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal ens sag, dog først afprøves ved ens nationale domstol. Når sagen er afprøvet ved en national domstol, kan man så lægge sag an ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Når den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager en afgørelse i en sag, er hvert enkelt land juridisk bundet til at overholde afgørelsen

Det er den Europæiske Menneskerettighedsdomstols opgave at den Europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes i de 47 lande, som har underskrevet den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor kan stater og borgere klage, hvis de har den mening, at menneskerettighederne brydes. 

En stat er ikke kun forpligtet i forhold til de domme, som er rettet mod landet selv. Alle de europæiske lande, som har tilsluttet sig aftalen, skal hele tiden følge de afgørelser, som falder ved EMD. Staterne er forpligtet til at justere lovgivning, så den passer til EMD's afgørelser.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959. Den er en overstatslig domstol i Europa, men den er ikke en del af EU-systemet og er således ikke at forveksle med EU-Domstolen

EU's menneskerettighedspolitik

Ligesom FN opfatter EU menneskerettighederne som universielle. EU mener altså ligesom FN, at menneskerettighederne skal gælde alle uanset nationalitet, køn, seksuel orientering, alder, politiske ståsted osv. Derfor arbejder EU for at fremme menneskerettighederne i Afrika og Mellemøsten. EU's menneskerettighedspolitik har både fokus på civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder. EU arbejder derfor også på at fremme børn og kvinders rettigheder, og forbedrer mindretals og internt fordrevnes rettigheder. 

EU fører også dialog med lande, som ikke er europæiske, om menneskerettigheder, f.eks. Rusland og Kina.EU har i de senere år også ført sanktioner mod Burma og Zimbabwe for deres overtrædelser af menneskerettighederne.

Partiernes holdning til EU

SF

EU skal stå i spidsen for fælles indsats mod klimatruslen, sikrer ordentlige arbejdsvilkår for lønmodtagere og effektivt bekæmper international kriminalitet.

Alle europæiske lande skal bruge politiet og efterretningstjenesten til at bekæmpe kriminalitet og kvindehandel

landene i fællesskab skal tage ansvar for klimaudfordringen og satse på ren og vedvarende energi.

landene i EU skal stå vagt om retten til faglig konflikt og garantere, at danske lønninger ikke bliver presset i bund.

Liberal Alliance

Det retslige forbehold og forsvarsforbeholdet skal afskaffes-det vil binde Danmark og Europa tættere sammen

Danmarks lille størrelse gør, at vi ikke kan stå uden for det europæiske samarbejde af handelsmæssige og udenrigspolitiske årsager

 EU's kerneområde skal være udviklingen af et fælleseuropæisk marked med fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft

EU skal fortsat arbejde med at fremme og opretholde åbne markeder og frihandel samt modarbejde barrierer for fri konkurrence og protektionisme.

Socialdemokratiet

En lang række af de udfordringer, som Danmark står overfor, går på tværs af landegrænser. f.eks. organiseret kriminalitet, luftforurening eller internationale flygtningestrømme. Det er problemer, som bedst håndteres i fællesskab

Europæisk arbejdskraft er velkommen i Danmark. De skal dog arbejde på samme vilkår som danskerne, så der er ikke bliver ulige konkurrence og lønpres. I EU skal fagbevægelsen have de redskaber, der skal til for at kunne sætte ind over for løndumping.  Fagbevægelsen skal kunne blokere og konflikte mod virksomheder, der ikke overholder danske overenskomster.

Venstre

Arbejdsdelingen i EU skal være klar. EU-landene skal søge flere fælles løsninger, hvor der er klare fordele i samarbejdet. EU skal løse de grænseoverskridende problemer som f.eks. terrorbekæmpelse, international kriminalitet og miljøbeskyttelse og en fælles energipolitik. EU skal ikke blande sig i f.eks. social-, kirke- og kulturpolitik.

"EU skal udvikles efter nærhedsprincippet. Udgangspunktet skal være, at beslutningerne træffes så nær borgerne som muligt. Nogle opgaver kan løses i små lokalsamfund, andre bør varetages af nationalstaterne, og endelig er der opgaver, som bedst løses i fællesskab mellem flere lande."

Som udgangspunkt skal de enkelte lande, regioner og institutioner tager sig af de nære opgaver, da national egenart og kultur skal respekteres.

Europa-Parlamentet skal få medindflydelse på al EU-lovgivning

Danmark skal være fuldt ud medlem af EU. De 4 forbehold skal afskaffes. Vi skal have euro'en som valuta

EU skal være åben for alle de europæiske stater, som respekterer de værdier, som EU bygger på. Alle staterne skal leve op til principperne om markedsøkonomi, demokrati, retsstaten, beskyttelse af mindretal.

Internationalt skal EU’s rolle styrkes. Med en defineret og stærk udenrigspolitik skal vi bidrage aktivt til at sikre frihed, fred og menneskerettigheder også i andre dele af verden. Det er i EU forpligtet til.

EU skal indgå handelsaftaler med andre lande og kontinenter. 

DF

samarbejdet skal begrænses til områder som handelspolitik, miljøpolitik og teknisk samarbejde. DF er imod, at EU får mere magt og til sidst bliver en politisk union

DF ønsker fortsat, at Danmark skal være medlem af EU. EU skal bruges til at løse grænseoverskridende problemer i EU, såsom kriminalitet, menneskehandel, forurening, flygtningestrømme osv.

Nærhedsprincippet skal være gældende. Beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, EU skal kun blande sig, når det giver mening. 

Danmark nedlagde med Schengenaftalen sin grænsekontrol. Nu skal man ikke længere vise pas eller snakke med en told, når man skal over grænsen. DF har ønsket grænsekontrolen tilbage. De ser de åbne grænser som en mulighed for kriminelle at komme til Danmark og begå kriminalitet, f.eks. narkotikasmugling, menneskehandel og tyveri. 

Danmark skal have et velfærdsforbehold, som gør det sværere for EU-borgere at få adgang til danske velfærdsydelser.

Tyrkiet skal ikke være medlem af EU. DF synes, at Tyrkiet pga. sine muslimske rødder ikke passer ind i EU.

EU skal prioritere dyrevelfærden højere

DF mener, at EU er alt for lukket. EU skal være mere åben, så journalister og borgere får indblik og kan kontrollere magthaverne

Enhedslisten

Når EU får mere magt, mister de nationale parlamenter indflydelse. EL ønsker i stedet et velfungerende demokrati, hvor den enkelte borger har mulighed for at påvirke beslutninger på sin hverdag. 

Danmark skal fortsat føre sin egne selvstændige økonomiske politik. EU skal f.eks. ikke tvinge DK til at spare på den offentlige sektor eller lave forringelser for pensionister osv. 

Danmarks deltagelse i humanitære og fredsbevarende aktioner skal fortsat foregå gennem FN og ikke EU. forsvarsforbeholdet skal bevares.

Danmark skal bevare kronen. Euroen kræver stram budgetdisciplin, er fortaler for en borgerlig økonomisk politik, hvilket føre til nedskæringer i den offentlige sektor og færre udgifter til velfærd. 

Konservative

EU blev grundlagt for at skabe fred og økonomisk fremgang i Europa. Det er lykkedes, og de europæiske stater er i dag demokratier. EU skal fortsat kæmpe for fred i Europa og andre steder i verden. Nogle opgaver løses bedst nationalt, andre løses bedst lokalt. Nogle opgaver som bekæmpelse af menneskehandel, grænseoverskridende kriminalitet, terrrorisme løses bedst i fællesskab mellem EU-landene. 

Det indre marked skal styrkes. 

EU skal etablere frihandelsaftaler med lande uden for samarbejdet for at sikre øget vækst og flere arbejdspladser.

Den fri bevægelighed på tværs af EU's grænser er godt. Danskere kan frit studere og arbejde i andre europæiske lande. Hvis vi mangler specialiseret arbejdskraft, kan vi nemt rekruttere denne arbejdskraft fra andre EU-lande. Den fri bevægelighed er dermed med til at øge væksten i Danmark

De Konservative er tilhængere af nærhedsprincippet. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. EU’s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder fx kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa.

Retsforbeholdet bør ændres til en tilvalgsmodel, Danmark kan så selv vælge, hvilke dele af samarbejdet det vil være med i f.eks. øget politisamarbejde, bekæmpelse af trafficiking og kriminalitet over grænserne.

EU og arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedets fri bevægelighed i EU gør, at EU-borgere har ret til

-at søge arbejde i et andet EU-land, at studere i et andet EU-land, bo i et andet EU-land, blive behandlet på lige fod med EU-landets egne borgere med hensyn til arbejde, arbejdsvilkår, sociale ydelser osv.

Alle EU-borgere har samme ret til at arbejde i et andet EU-land som landets egne borgere på samme vilkår og  uden at skulle søge om arbejdstilladelse

EU-borgere, der arbejdere i et andet EU-land, skal behandles som deres kolleger, som er borgere i landet med hensyn til arbejdsvilkår(fx. løn, afskedigelser, regler osv.) og arbejdstagere fra andre EU-lande har ret til samme sociale og skattemæssige fordele som et lands egne borgere. Det kunne f.eks. være børnepenge, dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed, tilskud til transport osv. 

EU har lavet harmonisering på arbejdsmarkedetsområdet dvs. at der på nogle punkter gælder samme regler for alle EU-landene. F.eks. at en arbejdsuge højest må være 47 timer om ugen, og at man skal være 13 år for at gå med aviser. På den måde sikrer man, at arbejdskraften har nogenlunde vilkår i hele EU. 

Euro fordele og ulemper-Danmark

Fordele ved euro'en

Den Europæiske Rente er som regel lavere end den Nationalbanken fastsætter. Den lave rente gør det billigt at låne penge.  

Danmark vil få støre indflydelse på EU's økonomiske politik, hvis vi gik ind i EU-samarbejdet. 

Det vil være lettere at sammenligne priser, når de opgøres i samme mønt

Måske mere eksport og import

Intet besvær og udgifter ved at veksle kroner til euro ved handel med de andre EU-lande

Den almindelige danskere skal ikke veksle kroner til euro's, når han skal på ferie i Sydfrankrig.

Ulemper

Ingen muligheder for selvstændig rente-eller valutapolitik til fordel for den økonomiske vækst eller beskæftigelse. Et land kan ikke devaluere, hvis det f.eks. er inde i en periode, hvor eksporten er lille, kan det ikke bare devaluere dets valuta for at sparke gang i eksporten.

Euro-systemet er meget ufleksibelt. Der er kun en valuta og en rente, men landene kan være i forskellige konjunkturfaser. Nogle lande kan have brug for en høj rente, og andre lande kan have brug for en lav rente. Hvis et land er i en lavkonjunktur, vil en lav rente gøre det billigere at låne penge. Folk tager lån, når det billigt at låne. Pengene bruges som regel på forbrug. Det øgede forbrug gør, at virksomhederne skal lave mere og de ansætter derfor flere medarbejdere. Hvis et land er i en højkonjunktur, er det en god ide med en høj rente. Den høje efterspørgsel gør, at inflationen/priserne stiger. For at tæmme inflationen sættes renten op. Det bliver dyrere at låne penge, folk låner derfor mindre og bruger færre penge, og sparer i højere grad op. Man undgår inflation, men arbejdsløsheden vil også stige. 

Der er behov for en samordning af landenes finanspolitik. 

Euro-lande med offentlige underskud kan pålægges bøder.

Der er risiko for en svag valuta/euro, hvis et eller flere lande kører med store underskud f.eks. Grækenland eller Spanien. Tilliden til euro'en svækkes. 

Euro-landene er solidariske med hinanden. F.eks. betale tyskerne rigtig mange penge til grækerne, da de var i stor økonomisk krise. Det skabte stor utilfredshed blandt tyskerne, at de skulle betale så mange penge til grækerne.

Ekstra tilføjelser

Københavnerkriterierne

Politiske kriterium:demokrati, retsstaten, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretallet skal fungere i landet. 

Økonomisk kriterium:Landet skal have markedsøkonomi og skal kunne klare konkurrencepres og markedskræfterne inden for EU

Landet skal være parat til at overtage EU's samlede regelsæt. Det skal være villig til at indføre EU's lovgivning.

Valgforbund

Flere partier går ofte sammen i et valgforbund ved Europaparlaments valget. I dette valg er S, SF og R sammen i et valgforbund. Venstre og Konservative er med i et valgforbund. Liberal Alliance, Folkebevægelsen mod EU, og Enhedslisten står alene og er ikke med i valgforbund

Et parti skal have mindst 7-8 procent af stemmerne for at være sikre på at få et mandat. Hvis SF f.eks. fik 10% af stemmerne, ville de få ét mandat. De har ikke nok til at få 2 mandater og de 2-3% af stemmerne vil gå til enten Radikale eller Socialdemokraterne. På den måde går stemmerne ikke til spilde.

Valgforbund bruges især ved Europaparlamentsvalg, men er ikke tilladt ved folketingsvalg.

EU og den danske model

Danmark har i de sidste 100 år haft en tradition for at alle afgørelse vedrørende arbejdsforhold som løn, barselsregler, tillidsmandsregler, ferie osv. træffes af arbejdsmarkedets parter. Folketinget og regeringen holder sig generelt under for spørgsmål relateret til arbejdsmarkedet.

Regler for mindsteløn, barsel, ferie mm. er altså ikke lovbestemt og vedtaget af folketinget i Danmark. Reglerne vedrørende f.eks. mindsteløn, barsel, ferie, sygdom osv. er nedskrevet i overenskomster, der er indgået af arbejdsmarkedets parter. Lønmodtagere og arbejdsgiver er i Danmark meget tilfredse for den danske model. Arbejdsmarkedets parter synes nemlig, at det er bedre, at de træffer beslutningerne om arbejdsforholdene, end at denne opgave ligger hos folketinget.

I de fleste andre lande har man dog en anden måde at gøre tingene på. Her har det traditionelt været det enkelte lands parlament, der har vedtaget love om længden af ferie, mindsteløn, opsigelsesregler osv. Det har betydet, at alle på arbejdsmarkedet i disse lande er omfattet af de arbejdsmarkedslove, der er vedtaget af parlamentet. 

EU er ved at få stor indflydelse på arbejdsmarkedet i EU-landene. EU kan nemlig vedtage regler for arbejdstider, ligestilling mellem kønnene, fyringsvarsler mm. De regler skal de enkelte lande følge. Disse forhold er jo netop disse, som i Danmark aftales på arbejdsmarkedet i overenskomsterne mellem lønmodtagere og arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedets parter skal nu rette sig efter EU's beslutninger. De kan/må altså ikke vedtage love, der strider mod EU's regler. EU tillader dog, at et land har bedre regler end dem, som er lavet af EU. Det har Danmark på mange områder, især tillidsmandsregler og arbejdsmiljøregler

Forsigtighedsprincip: Hvis der er mistanke om at et produkt eller et kemikalie er farligt, må det ikke anvendes i EU. 

Forbrugersikkerhed:For at beskytte forbrugernes sundhed er det nødvendigt med strenge fælles sikkerhedsstandarder for varer og tjenesteydelser inden for indre marked. EU har fastsat generelle sikkerhedsregler for varer, tjenesteydelser og andet, som producenterne og leverandørerne skal følge. Der er også fastsat særlige bestemmelser for varer, hvis sammensætning, fremstilling eller brug af kan være risikofyldt eller skadelige for borgerne.

Ecodesign

Formålet er at nedbringe produkters energiforbrug. De mindst effektive energiprodukter skal fjernes fra markedet.

Man vil begrænse EU's energiforbrug og klimapåvirkning, og derfor er EU begyndt at stille krav til energirelaterede produkters energieffektivitet. Når disse effektivitetskrav er fælles for alle EU-landene bliver omkostningerne for producenterne mindre, og priserne bliver lavere for forbrugerne.  Der kan stilles ecodesignkrav til produkter, som bruger meget energi, eller har betydning for energiforbruget. Reglerne for de enkelte produkter gennemføres via EU-forordninger.

Lobbyisme

Lobbyisme foregår i alle EU's beslutningsprocesser. Mange interesserorganisationer, herunder virksomheder, kommuner og regioner, har udstationeret medarbejdere til Bruxelles. Medarbejderne forsøger at påvirke beslutningstagerne i EU's interesser. De indsamler desuden viden tidligt i beslutningsprocessen.  Denne viden sendes hjem og bruges af virksomheden/interesseorganisationer i den danske lovgivningsproces. 

Den europæiske centralbank og eurosystemet

Den europæiske centralbank holder øje med Euro'en. Centralbankens opgave er at lave pengepolitik for eurozen. Deres job er at skabe prisstabilitet. Med andre ord sørger for, at inflationsraten holder sig under 2%. Eurosystemet arbejder hårdt for at sikre, at priserne forbliver stabile. Det har en række politiker, som den kan føre. Det vigtigste af disse er rentepolitiken, som påvirker økonomien og prisniveauet i eurozonen. 

Vigtige beslutninger i Eurozonen bliver taget af Eurozonens regeringsledere samt Centralbankens bestyrelse. Regeringslederne repræsenterer ikke deres egne lande, men deres beslutninger bygger på, hvad der er bedst for Eurozonen som helhed. 

Centralbanken har også reserver af udenlandsk valuta. De laver også en lang række statistiker over økonomien og euro'en.