Erhvervsret

HJÆLP

29. april 2014 af mie1234567 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Du er den 1. november 2010 blevet ansat som regnskabsmand hos storentreprenør Niels Bøjesen. Niels Bøjesen ansatte netop dig, fordi du dels havde stor interesse for regnskab, dels stor interesse for jura.

I begyndelsen af maj måned 2011 kommer Niels Bøjesen ind på dit kontor og præsenterer følgende to problemstillinger, som han beder dig om at finde løsninger på.

Problem 1: Niels Bøjesens gode nabo gennem snart 30 år, den nu 90-årige Anders Andersen, har været ude for, at hans nevø - den 34-årige Bendt Bendtsen, som altid er i pengenød - har købt Anders Andersens sommerhus i Lønstrup for 2,5 millioner kr., hvilket svarer til halvdelen af, hvad sommerhuset er vurderet til.

Bendtsen fik overtalt sin onkel til at sælge ved at bilde den gamle onkel ind, at Folketinget påtænkte yderligere stramninger af Sommerhusloven, hvilket ville medføre store prisfald på sommerhuse i Danmark. Herefter blev aftalen mellem Anders og Bendt indgået, og slutseddel blev underskrevet lørdag den 16. april 2011.

Bendtsen får skødet på sommerhuset tinglyst mandag den 18. april 2011. Allerede søndag den 1. maj 2011 - efter at Bendt Bendtsen har haft en salgsannonce i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag den 24. april - sælger Bendtsen sommerhuset til bankdirektør Carsten Caspersen. Slutseddel underskrives 2. maj, og skødet tinglyses 3. maj 2011.

Den 6. maj er bankdirektør Carsten Caspersen involveret i en alvorlig færdselsulykke, så alvorlig, at han lørdag den 7. maj afgår ved døden. Caspersen er fraskilt og har kun et barn, sønnen Frederik Caspersen.

Frederik Caspersen ønsker hurtigst muligt arveudlægsskøde tinglyst for at sikre sig ejendomsretten til sommerhuset, og gamle Anders Andersen har den 4. maj opdaget, at nevøen Bendt Bendtsen har snydt og bedraget ham, hvorfor Anders Andersen ønsker sit sommerhus tilbage.

1. Niels Bøjesen ønsker derfor din redegørelse for, hvem der har retten til sommerhuset.

Kan nogle hjælpe mig med hvad jeg skal komme ind på ?


Skriv et svar til: HJÆLP

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.