Jordbundsbtyper

Jordbunden 

Jordbunden er forskellig fra sted til sted. Man skal hæfte sig ved, at der vokser forskellige planter på forskellig jord. Jordbunden har nemlig stor betydning for, hvilke plantetyper som trives på bestemt slags jord. De småkorn, som tilsammen udgør jordbunden, kan være af variende form og kvalitet. Kornene hænger sammen med hinanden på forskellig vis. Det påvirker jordbunden, som enten kan være tør eller ekstrem fugtig. 

For planterne er det utroligt vigtigt, hvordan jordbunden er der, hvor de skal gro. Hvis jorden ikke kan tilbageholde tilstrækkelig vand, dør planterne. Man kan derfor tilføre jorden gødning eller vand for at forbedre jordbunden. 

Jord består af partikler. I porerne er der plads til luft og vand. Vandmængden er afgørende for, om jorden er frugtbar og nem at dyrke. Partiklerne i jorden er af både organisk og uorganisk slags. De hænger som regel sammen i klumper med varierende form og størrelser. 

De første 20-30 cm af jordbunden er sort. Farven skyldes de organiske partikler, som stammer fra planterester i form af blade og rødder. Planteresterne omsættes derefter af f.eks. orme, bakterier og andre planter. Langt størstedelen af planteresterne omdannes til CO2 og vand, mens en lille del omdannes af det stof, som man kalder humus. Man kan sige, at hvis det øverste lag af jordbunden er sort, efter omsatte planterester, er det humus. 20-30 cm af jordbunden består derfor af humus. Humus er jordens organiske partikler. 

De uorganiske partikler i jorden stammer fra store sten, som langtsom forvitrer og bliver til mindre enheder. Det er som regel temperatursvingninger og syre i nedbøren, som efter mange års påvirkning får stenene til at forvitre. 

En jordbunds tekstur kan variere meget. Ordet tekstur bruges til at beskrive, hvordan jorden føles og hvilke egenskaber jorden har. Hvis jorden har svært ved at hænge sammen er der tale om en sandet struktur. Hvis jorden hænger meget godt sammen og man ikke kan se de enkelte partikler, er der tale om en leret struktur. Hvis en jord har en leret struktur, vil jorden være hård, når den er tør. Når den er våd, vil jorden kunne formes.

Jordens struktur har stor betydning for, hvor velegnet jorden er til at dyrke planter i. Jordens tekstur og struktur er afgørende for, hvor meget vand jorden kan indeholde. Også hvor hurtigt vandet løber igennem jorden, hvor mange nærringsstoffer den kan optage, og hvilke planter som kan dyrkes. 

Jordens struktur er, hvordan partiklerne hænger sammen med hinanden på. Jordens tekstur og struktur er af stor betydning for, hvor god jorden er at dyrke planter og afgrøder på. 

Procentdelen af humus varierer meget efter hvilken jordtype. Almindelig landbrugsjord indeholder kun få procent humus, mens jord ved moser og vandløb kan indeholde op til 100% humus. Det er fordi, at jorden ved moser og vandløb er meget våd, og bakterier har derfor ikke har nok oxygen til at omsætte alle planteresterne. 

Jorden er som sagt et levested for planter, som har forankret deres rodnet i jorden. Jordbunden indeholder forskellige nærringstoffer, som planterne optager via deres rødder. Nærringstofferne er nødvendige for at planterne kan vokse og fungere optimalt. Nærringstoffer er en række stoffer, som planterne skal optage for at vokse. Nogle stoffer har planter brug for i store mængder for at kunne vokse-disse kaldes makronæringsstoffer. Makronæringsstoffer dækker over nitrogen, fosfor, kalium, svovl, calcium og magnesium. Andre stoffer behøver planterne kun lidt af-de såkaldte mikronærringsstoffer. Det er f.eks. kobber, jern, kobolt, mangan og bohr. 

Det er dog ikke altid, at der er nok nærringsstoffer i jorden. Nogle gange findes stofferne måske i jorden, men ikke i en form således, at planterne kan optage dem. Hvis landbrugsjord ikke indeholder tilstrækkeligt med nærringsstofer, er man nødt til at tilfære nærringsstoffer eller gødning. Nogle gange tager man afføring fra grise eller planterester og spreder ud på marken. 

Nogle gange bruger man gunstgødning, som er nærringstoffer fremstillet kunstigt på fabrikker. Det kunne være, at man ville sprede nitrat eller fosfor ud på marken. Nærringstoffer er til stor gavn for jorden, men nogle gange tilføre man jorden så mange nærringsstoffer, at de i stedet for at blive optaget af planterne, siver ud i grundvandet eller løber ned i åer og søer. Herved kan drikke vandet gøres udrikkeligt eller der sker en stor produktion af alger, som i sidste ende kan resultere i iltsvind/eutrofiering. 

Man bruger store bogstaver til at beskrive jordbundens horisonter/lag. Den øverste mørke del, kaldet humus, betegnes som en A-horisont. Nedunder kan der f.eks. være en E-horisont, hvorfra regnen udvasker nærringstoffer. Under E, vil der typisk være en B-horisont, som er rød eller brun fordi, at partikler som indeholder jern iltes, når det kommer i kontakt med noget vand. Samme proces sker når jern ruster. Aller nederst finder man typisk C-horisonten, som ikke påvirkes af de tidligere nævnte processer. 

Jordbundstyper kan være meget forskellige i forhold til deres horisonter og egenskaber. Derfor har man udviklet et kvalifikationssytem, hvor jordbundstyper inddeles efter typer. Typerne har hvert deres navn. En sandet jord har sit navn, og en leret jord har sit navn. Man kan så lave et kort/oversigt over de forskellige jordbundstyper, og planlægge hvor de enkelte afgrøder er bedst at dyrke.