Biologi

hvordan regulerer menneskekroppen sit blodsukkerniveau?

23. juni 2014 af skolehjælpe (Slettet) - Niveau: C-niveau

Forklar med inddragelse af feed-back begrebet hvordan menneskekroppen regulerer sit blodsukkerniveau.

- håber i kan hjælpe mig. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Menneskets regulerer sit blodsukkerniveau ved hjælp af bugspytkirtlen (pancreas). Reguleringen sker ved hjælp af hormonerne insulin og glukagon, som dannes af specialiserede celler. Cellerne er arrangeret i såkaldte Langerhanske øer, det vil sige små områder af de hormonproducerende celler.

Hormonet insulin nedsætter mængden af glukose i blodstrømmen (blodsukkeret), idet det blandt andet medfører en lagring af glukose i eksempelvis muskelceller og lever. Insulin udskilles derfor, hvis niveauet af glukose i blodstrømmen er høj. Hormonet glukagon har modsat effekt; glukagon øger blodsukkeret, idet det frigiver deponeret glukose fra forskellige væv.

Blodsukkerreguleringen foregår ved hjælp af en feedbackmekanisme. Feedbackmekanismer udgør en vigtig del af forløbet af én given proces. Hvis dannelsen af stof A er betinget af faktor B, vil et øget niveau af stof A medføre et fald i faktor B - dette kaldes negativ feedback, alternativt feedbackhæmning. Hvis niveauet af stof A er lavt, vil det medføre en stigning i faktor B - dette kaldes positiv feedback, alternativt feedbackaktivering.

Sammenholdes disse to afsnit, fås:

Bugspytkirtlen opdager, at blodsukkeret er højt → der dannes insulin → blodsukkeret sænkes → der "slukkes" for insulindannelsen

Bugspytkirtlen opdager, at blodsukkeret er lavt → der dannes glukagon → blodsukkeret øges → der "slukkes" for glukagondannelsen


Svar #2
23. juni 2014 af skolehjælpe (Slettet)

tak, det hjalp meget. 


Skriv et svar til: hvordan regulerer menneskekroppen sit blodsukkerniveau?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.