vekselvirkningen mellem hormoner og receptorer

Jeg er ikke helt klar over, om jeg forstår dit spørgsmål korrekt, men jeg kan da forsøge at svare, og så kan du altid sige "STOP, det var ikke det, jeg mente!"

Hormoner er signalstoffer, og de fleste hormoner transporteres via blodbanen til de celler, de skal påvirke - disse celler kaldes målceller. Målcellerne for et givent hormon er de celler, som har en receptor for hormonet, men én enkelt celle kan sagtens være målcelle for flere forskellige hormoner og således have forskellige receptorer. En receptor er specifik for et givent hormon. Hvis vi forestiller os, at en celle er målcelle for to hormoner, et hormon, vi tegner med grønt og et hormon, vi tegner med rødt, vil det grønne hormon binde sig til en "grøn receptor" og det røde hormon til en "rød receptor" - ikke omvendt. Ved binding af et hormon til en receptor, igangsættes en given reaktion i cellen ved hjælp af et antal processer, som du ikke skal have kendskab til på C-niveau. 

Nogle hormoner, nemlig de fedtopløselige hormoner, kan passere gennem en celles membran og binde sig til receptorer (proteiner) inde i cellen; andre hormoner er vandopløselige, og disse hormoner binder sig til receptorer knyttet til cellemembranens overflade.

"Andre eksempler" på hormonel regulering kan være bugspytkirtlens regulering af glukose i blodet (blodsukkerniveauet). Bugspytkirtlen danner (foruden fordøjelsesenzymer) hormonerne insulin og glukagon. Når blodsukkeret er højt, dannes insulin, som sænker blodsukkeret igen ved at deponere glukose i for eksempel lever og muskler; når blodsukkeret er lavt, dannes glukagon, som hæver blodsukkeret ved at frigive den deponerede glukose.

BONUSVIDEN:

Nogle sygdomme skyldes mangel på hormonreceptorer. For eksempel skyldes dværgvækst mangel på normale receptorer for væksthormon og engelsk syge mangel på normale receptorer for D-vitamin.