Biologi

Protein Syntesen

23. juni 2014 af Y2015 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej, Jeg står igen med et spørgsmål, som jeg ikke kan finde svaret i bogen. Det er biologi på C-niveau.

Er der nogen, der kan hjælpe med at svare det?

Redegør for de vigtigste trin i protein syntesen. I din gennemgang skal du forklare hvordan den genetiske kode fungere.

På forhånd mange takke.


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. juni 2014 af JEEJ2008

Ahh... mon - jeg vil være meget overrasket over hvis du overhovedet ikke kan finde noget om proteinsyntesen i din bog (når du kigger igen) da det jo en helt central ting i biologi ;)


Svar #2
23. juni 2014 af Y2015 (Slettet)

Hej,

Jeg fandt to sider, der forklar om protein syntesen. Men jeg kan ikke finde en forklaring på hvordan den genetiske kode fungere?? Er det ikke noget med at DNA oversættes til mRNA og til sidste til færdig protein?

:-)


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Proteinsyntesen er dannelse af proteiner. Proteinsyntesen er egentlig opbygget af flere trin, idet flere processer er nødvendige, før dannelsen af et protein kan finde sted.

Kernen indeholder det meste af organismens DNA, det vil sige organismens arvemateriale. Arvematerialet indeholder gener, og gener indeholder opskriften på proteiner - man siger også, at gener koder for proteiner. I kernen overføres den genetiske information fra DNA til præ-mRNA (messenger RNA) ved hjælp af en proces, som kaldes transkription. Transkription er altså dannelse af præ-mRNA med DNA som skabelon. Præ-mRNA undergår en række forandringer, og det færdige resultat er mRNA. mRNA transporteres ud fra kernen, og så begynder det sjove - translationen.

I cytoplasma findes organeller kaldet ribosomer. Ribosomerne binder mRNA i en fure mellem to ribosomale underenheder, og denne binding markerer starten for translationen. mRNA indeholder en given basesekvens, og denne basesekvens ønsker vi nu at få oversat til aminosyrer, og vi ønsker, at disse aminosyrer skal gå sammen og danne proteiner. Aminosyrerne hentes fra cytoplasma af tRNA, det vil sige transport RNA; transport RNA består af to ender, én ende, som kan binde en given aminosyre, og en anden ende, som er komplementær til en trio af nukleotider på mRNA-molekylet. 

mRNA-molekylet bevæges trinvist igennem ribosomet, og flere og flere tRNA-molekyler bidrager med aminosyrer fra cytoplasma. Aminosyrerne kobles sammen og danner til slut et protein. Proteinet gennemgår herefter forskellige modifikationer, hvorefter det er klar til at udføre sin endelige funktion; proteiner fungerer blandt andet som hormoner, enzymer, antistoffer og receptorer.

Den genetiske kode er genetikkens skriftsprog, som består af fire bogstaver, nemlig de fire kvælstofbaser adenin (A), guanin (G), thymin (T) og cytosin (C) - RNA indeholder uracil (U) i stedet for thymin. I modsætning til et almindeligt skriftsprog, er alle ordene i genetikkens skriftsprog lige lange og består af tre bogstaver, også kaldet tripletter. Hver triplet definerer en given aminosyre, og disse aminosyrer indgår i opbygningen af proteiner under proteinsyntesen. 


Svar #4
23. juni 2014 af Y2015 (Slettet)

Mange tak igen! :-) Du er min helt i dag. Det var en rigtig god forklaring. Jeg skulle have haft dig som min biologi lærer. ;-)


Brugbart svar (0)

Svar #5
23. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Haha. Tak skal du have! :-D


Skriv et svar til: Protein Syntesen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.