celler overalt?

Først og fremmest: nej, proteiner er ikke celler, enzymer består ikke af celler, og alle celler er ikke ens.

Kroppen er opbygget af mange, mange forskellige celler. Cellerne udfører alle forskellige opgaver rundt omkring i organismen. Celler, som er "programmerede" til at udføre de samme funktioner, går sammen og danner væv, f.eks. nervevæv, muskelvæv eller epithelvæv. Forskellige typer af væv danner organer, fx lunger eller nyrer. 

Miljøet inde i en celle adskilles fra det ydre miljø ved hjælp af en cellemembran. Miljøet uden for cellen kaldes det ekstracellulære rum, miljøet inde i cellen kaldes cytoplasma. I cytoplasma findes en vandig opløsning (cytosolen), og i denne væske findes blandt andet fedtdråber, organiske molekyler og enzymer - enzymer er proteiner, og proteiner er ikke celler, men derimod molekyler, som kan befinde sig inden for eller uden for cellen. I cytoplasma findes desuden specialiserede celledele (organeller), som hver især udøver forskellige funktioner. 

Situationen kan sammenlignes med en arbejdsplads. Én arbejdsplads har et arbejdsområde, en anden et andet arbejdsområde, og på begge arbejdsplader er der ansat en række medarbejdere med forskellige kompetenceområder. På samme måde er én celle programmeret til én ting, hvor en anden celle er programmeret til noget andet (en muskelcelle udøver eksempelvis ikke de samme funktioner som en nervecelle!), og i cellen findes ligeledes nogle forskellige medarbejdere i form af organeller, f.eks. mitokondrier, hvor størstedelen af cellens ATP-produktion foregår, cellekernen, hvor det meste af organismens arvemateriale befinder sig, lysosomerne, som blandt andet nedbryder visse partikler og bakterier og ER (det endoplasmatiske retikulum), hvor dannelsen af proteiner (proteinsyntesen) finder sted. Når proteinerne er færdige, modiciferes de, og herefter er de klar til at udøve en given funktion - nogle proteiner bliver enzymer, nogle hormoner og så videre. 

Du har ganske ret i, at der i mavesækken findes specielle celler, som danner HCl - HCl påbegynder nedbrydningen af føden, dræber nogle af de bakterier, som tilføres med maden og aktiverer et enzym, som spalter proteiner i mindre dele. De celler, som danner HCl, kaldes parietalceller, og de danner desuden intrinsic factor, som er nødvendig for optagelsen af B12-vitamin i tyndtarmen.

Vi forestiller os, at vi river et stykke hud af dig. Gør vi det, vil vi se, at din hud består af forskellige lag, og de forskellige lag består af celler. Cellerne indeholder arvematerialet, DNA. Huden indeholder dog også protein, f.eks. kollagen. Kollagen er ikke en celle, men et protein, som dannes af visse celler.

Du har ret i, at menneskekroppen i høj grad består af proteiner, men i første omgang er vi opbygget af celler, og cellerne danner så proteinerne, som har forskellige funktioner i kroppen. Som jeg skrev, er nogle proteiner enzymer, nogle er hormoner, nogle receptorer og andre noget helt fjerde. Nogle proteiner bliver i cellen, idet deres opgave er at udøve en given funktion inde i cellen; andre proteiner frigives fra cellen, f. eks. hormoner, som transporteres via blodbanen eller via den ekstracellulære væske til de respektive målceller. Proteiner indeholder ikke DNA-materiale, men dannes ud fra DNA. 

Forestil dig, at du har en bagerbutik og et antal opskrifter på de forskellige kager, du har i butikken. I bagerbutikken produceres en lang række kager ud fra dine opskrifter; nogle kager sælger du, andre gemmer du til dig og din familie. Forestil dig nu, at cellen er bagerbutikken, DNA-materialet er opskrifterne og kagerne er proteiner. Cellen sørger for at danne proteinerne (bage kagen) ud fra DNA-materialet (opskriften), hvorefter cellen sender nogle proteiner videre ud i det ekstracellulære miljø, men den beholder også nogle proteiner selv - præcis ligesom du sælger nogle af kagerne og beholder resten, så du og din familie kan få glæde af dem. Forstår du, hvad jeg mener?