Samfundsfag

De taksonomiske niveauer

24. juni 2014 af CamillaAagedal (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle. Jeg skal op til årsprøve i samfundsfag i morgen og jeg har 24 timers forberedelse til at lave min synopsis. Jeg kender lidt  til de taksonomiske niveauer, men min lærer går meget op i, at vi rammer dem godt, og at vi har styr på at skelne mellem de 3 niveauer. Jeg håber der er en venlig sjæl, som gider at forklare mig lidt om, hvad der skelner dem og evt. nogle ''huskeregler''. Tak på forhånd. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. juni 2014 af Togge1712 (Slettet)

Jeg skal se om jeg kan belyse det lidt Camilla.. Hvis den er helt gert skriver du bare til min bruger her på siden.

Som du ved arbejder man med de tre taksonomiske niveauer; det redegørende, det analyserende og det diskuterende/perspektiverende. 
Disse bør altid forekomme i ovennævnte rækkefølge i en opgave, da det giver den bedste struktur. Dette skyldes at hvert tidligere niveau næsten er påkrævet, for at det efterfølgende giver mening. Du kan forestill dig hvert niveau er et trappetrin, som man er nødt til at passere før man kan komme til næste trappetrin :) Jo længere op ad trappen du når, des højere er 'abstraktionsniveauet' (farligt ord). I bund og grund mener jeg blot at man med det redegørende afsnit starter meget konkret, med at give et overblik over specifikke oplysninger eller en given situation - det skal helst være nogle informationer som er relevante i forhold til det næste niveau: det analyserende. Her går man mere i dybden med tingene og prøve at kigge på brøkdele af en sag, for at få en helhedsforståelse. En god huskeregel i samfundsfag er at man i det analyserende niveau ofte vil prøve at forklare en årsag eller undersøge, hvorfor den situation du lige har forklaret om (i det redegørende) er som den er. Det er specielt her man gør brug af faglige begreber, så du kan vise at du kan bruge de generelle beskrivelser på dit enkelttilfælde (altså sagen). 
Herefter følger diskussionen. Huskereglen her kunne være at finde en løsning på et problem. Det at finde en løsning, er jo ikke et endegyldigt svar, men derimod noget man diskutere sig frem til. I denne del er det en god idé at belyse løsninger på problemet fra flere vinkler, for at få en bredere forståelse, og vise at du ikke er bundet af én holdning, men forstår at se tingene i perspektiv.

TL;DR: 
Redegørende: Konkret, overblik over, hvor man er havnet / hvilken situation. F.eks. Hvilke tendenser der er i mediekulturen i Danmark.
Analyse: Dybere i stoffet, med faglige begreber. Forklaring af årsager eller effekt - kerneord: hvorfor er det sådan? F.eks. Hvad årsagerne er til de førnævnte tendenser i mediekulturen i Danmark. 
Diskuterende: Emnet set fra flere vinkler, i et større perspektiv. Ofte en løsning på et problem - hvilken retning bør man gå? F.eks. hvad man kunne gøre for at mediekulturen i Danmark blev mere demokratisk (forudsat at man lige har analyseret at mediekulturen har udemokratiske træk)

Håber ikke det blev for svævende, og at det kan bruges til noget. Du er som sagt velkommen til at skrive.


Svar #2
24. juni 2014 af CamillaAagedal (Slettet)

Mange gange tak! Det hjalp mig meget til at forstå og skelne dem lidt bedre! :-) 


Skriv et svar til: De taksonomiske niveauer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.