Samfundsfag

Finans krisen 2008 til i dag?

24. juni 2014 af janniheiberg (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej.


Hvad har finanskrisen haft af konsekvenser for Danmark og er der nogle der ved hvor man kan finde nogle nøgletal fra krisen i 2008 og  idag? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. september 2014 af 123434

Danmark gik fra en højkonjunktur til en lavkonjunktur.

Danmark var i højkonjunktur indtil 2008, da finanskrisen ramte Danmark, blev vi kastet ud i en lavkonjunktur.

Højkonjunktur→Danmark havde inden 2008 en høj vækst, arbejdsløsheden var lav dvs. at der var kun få arbejdsløse. Den økonomiske vækst var høj dvs. at vores land blev rigere år for år.

Lavkonjunkuren→efterspørgslen på varer og tjenesteydelser faldt, så virksomheder måtte nødt til at fyre medarbejdere fordi, at de skulle producere langt mindre. Folk blev arbejdsløse og havde færre penge mellem hænderne. Dette bevirkede, at efterspørgslen faldt endnu mere, da folk var så forsigte med at bruge penge og købe nye ting. Væksten er negativ i en lavkonjunktur, dvs. at vores land får færre penge.

En finanskrise adskiller sig fra en økonomiske krise ved at være udløst af bankerne. Det startede i USA med suprime-lånene, hvor bankerne lånte penge til folk, som slet ikke havde mulighed for at betale pengene tilbage. Bankerne fik dermed et kæmpe tab på de kunder, som ikke kunne betale tilbage. Finanskrisen spredte sig hurtigt til andre lande fordi, at amerikanske banker både lånte penge til andre lande og selv tog lån fra udenlandske banker. De udenlandske banker, som havde lånt penge til USA, kunne så ikke få deres penge tilbage. Dermed blev bankerne bange for at låne penge ud til hinanden. De vidste jo ikke om, de kunne få dem tilbage igen. Det bevirkede, at de banker, som manglede penge, gik konkurs fordi, at de ikke kunne låne fra de andre. Dette har betydet, at kunder også har mistet penge, hvis de havde deres penge i en bestemt bank.

Bankerne ville heller ikke låne penge ud til virksomheder og privatpersoner så nemt. De var jo bange for om de kunne få pengene tilbage igen. Dette bevirkede, at virksomhederne ikke lånte penge til investeringer, og dermed ikke oplevede vækst. Privatpersoner havde svært ved at låne penge, som de kunne bruge på forbrug, så der kom gang i hjulene igen.

I alt havde finanskrisen en ond og selvforstærkende effekt.


Skriv et svar til: Finans krisen 2008 til i dag?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.