Samfundsfag

Samfunds Opgave, om familier.

25. juni 2014 af Miiiav (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hey, jeg er igang med at skrive en samfundsfags opgave om "familier i det moderne samfund". Altså tiden i familierne.
Der er kørt rigtig mange debatter rundt, på nettet og fjernsynet, omkring at familierne har mindre tid sammen, fordi forældrene arbejder mere, børnene er længere tid i institution, og nu med den nye skolereform som starter op efter sommerferien, hvad det kan få af betydning, både for familierne, men i den grad os for børnene.
Til opgaven, har jeg lavet en spørge undersøgelse, som 200 forældre har deltaget i. Hvor de bl.a svarer på:
- Hvor mange timer har i kvalitetstid med jeres børn om dagen?
- Tager du arbejdet med hjem?
- Påvirker arbejdet din tid med familien?
- Ville du gerne have mere tid med dine børn?

Nogenlunde samme undersøgelse, har jeg lavet med 10 forskellige børn, i alderen 8-14 år.
Mit problem, og det jeg gerne vil have hjælp til er:

- Hvordan for jeg alle de her facts med ind i opgaven, uden at det bliver statistik på statistik? Og uden mine egne personlige og pædagogiske holdninger og meninger?
- Hvilket politisk parti, skal man læse lidt mere om, for at få en forståelse for alt det her med familierne, arbejde og børn i institution?
- Og hvor kan man finde noget om hvordan familierne fungerede og tiden i familierne fra 60-70'erne og til nu?


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Når man inddrager undersøgelser og statistikker i sin opgave, bør disse altid forklares og diskuteres. Jeg kender ikke din opgaves karakter, og jeg ved ikke, om I har én bestemt opskrift, I bygger en opgave op efter, men ...

Personligt synes jeg, at det fungerer godt, hvis man starter men en god indledning og derefter tager fat på det egentlige emne i opgaven, for dig "familier i det moderne samfund". Skriv lidt om det, du nævner i dit indlæg her, nemlig det med, at "moderne familier" måske har lidt mindre kvalitetstid. Vær objektiv, og lad i begyndelsen være med at lade dig rive med. Forhold dig neutralt og redegør for kendetegn ved familien i det moderne samfund.

Herefter kan du påbegynde den mere diskuterende del. Fortæl, at du har lavet den og den spørgeundersøgelse, og sammenhold dine resultater med den første del af opgaven, nemlig den neutrale del. Hvis du for eksempel i den neutrale del skriver, at "familien i det moderne samfund er kendetegnet ved mindre kvalitetstid", så kan du i den diskuterende del skrive "i forlængelse af de gængse opfattelser af familien i det moderne samfund, har jeg valgt at undersøge, hvorvidt teorierne har hold i virkeligheden" - eller noget i den stil, bestem selv, hvad du vil skrive, men sørg for at være diskuterende. Forstår du, hvad jeg mener? 

Når du har forholdt dig objektivt og diskuteret dine spørgeundersøgelser, kommer du til din "perspektivering". Skriv i din perspektivering lidt om familielivet i 60-70'erne, og sammenlign denne type af familieliv med det, du allerede tidligere i opgaven har omtalt. På den måde skaber du en rød tråd, og læseren kan følge din tankegang. Slut opgaven af med en konklusion.

Jeg synes, du skal sætte dig lidt ind i et par partier, idet det vil give opgaven flere forskellige nuancer. Det viser også, at du er i stand til at være reflekterende og at du forstår, at der er flere sider af én sag. Omtalen af de forskellige partier kan du eventuelt inddrage i den diskuterende del.

Har du søgt lidt på nettet vedrørende familierne i 60-70'erne? Ellers kan du spørge på biblioteket, om de har noget relevant litteratur, eller du kan måske finde lidt information på www.danmarkshistorien.dk. Der står en smule her, men desværre ikke direkte om 60-70'erne:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/Danmark_-_familieforhold


Skriv et svar til: Samfunds Opgave, om familier.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.