Kemi

intermolekylære kræfter

25. juni 2014 af Gratian (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hvordan afgører man hvilken type af intermolekylære kræfter der gør sig gældende for dichlormethan?


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. juni 2014 af wonk (Slettet)

Du kigger på molekylet. To chloratomer der er bundet til et carbon. Chloratomerne er elektronegative ift. carbon, og koncentrerer elektronskyen omkring sig, så molekylet bliver polært. Når molekylerne er polære, så vil der være en dipol-dipol kraft, der stiger med polariteten. Polariteten er dog ikke særlig høj for molekylet, og de intermolekylære dipol-dipol krafter er derfor også svage, hvilket manifesteres i stoffets lave kogepunkt.

Andre intermolekylære krafter er f.eks. hydrogenbindinger (stærk kraft) og londonbindinger (svag kraft), men førstnævnte har ingen relevans for dichlormethan, da der ikke er en nitro-/sulfo-/hydroxygruppe, og sidstnævnte er forsvindende lille for dichlormethan pga. den lille størelse af molekylet.


Svar #2
26. juni 2014 af Gratian (Slettet)

Må jeg godt lige skrive privat til dig? :) 


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. juni 2014 af wonk (Slettet)

Hej! Jeg vil hellere svare dig her, da andre jo med tiden kan få nytte af tråden :)


Svar #4
26. juni 2014 af Gratian (Slettet)

Det er sandt... Then let's get it on :P

Det her spørgsmål hænger sammen med det andet spørgsmål du svarede på, om aprotiske og protiske solventer (dichlormethan - hexan - methanol). 

Så når de er protiske, er det fordi et Hydrogen er bundet til Oxygen eller Nitrogen , så det er Methanol. De andre to er aprotiske... Men så når jeg skal angive for hvert af de tre solventer om de er polære eller upolære solventer, og om hvilke typer af intermolekylære kræfter de hver har, så skal jeg kigge på elektronegativitet, eller? :)


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. juni 2014 af wonk (Slettet)

Et protisk molekyle har en grad af surhed, ja. Det kan afgive en proton. Det er gældende for de grupper du nævner. De nævnte grupper kan også deltage i hydrogenbindinger, hvilket ikke bare hæver kogepunktet, men også betyder, at det opløser andre stoffer der hydrogenbinder, til en vis grænse naturligvis.

Der er forskellige typer af intermolekylære kræfter - se mit svar ovenover. Dipol-dipol er blot én af kræfterne, som alle er forskellige i deres natur. Jo større molekyler, jo større intermolekylære kræfter (londonbindinger). Jo mere polære, jo større intermolekylære kræfter (dipol), jo flere hydrogenbindende gruppe, jo større intermolekylære kræfter (hydrogenbinding).

Det vigtige at notere sig er dog, at hydrogenbindingen er den stærkeste intermolekylære kraft. Hvis man ikke vidste det, kunne man af ovenstående forestille sig, at en lang carbonkæde med én hydroxygruppe havde større intermolkylære kræfter end vand. Det er ikke tilfældet. Vand har en meget høj grad af hydrogenbinding i forhold til molekylets størrelse (ja, faktisk deltager hele molekylet i disse bindinger), og derfor har vand større intermolekylære kræfter end den "lange alkohol". Så man skal kigge på tingene i sammenhæng.


Svar #6
26. juni 2014 af Gratian (Slettet)

Du gør det nemmere at forstå, tak!

Jeg skal lige sidde og summe over det og se på det i sammenhæng med de tal jeg har på omkring hvor meget de opløser af carvacrol og thymol, og så kan det være at jeg vender tilbage.

Det er sandt hvad du skriver, for methanolen har hevet så meget andet ud end carvacrol og thymol af min prøve, og jeg havde en mistanke om at det var pga. donering af hydrogenbinding den kunne bidrage med, der gjorde at den opløste noget andet i stoffet ...


Brugbart svar (0)

Svar #7
26. juni 2014 af wonk (Slettet)

Har du ekstraheret de to stoffer fra en droge el. lign?


Svar #8
26. juni 2014 af Gratian (Slettet)

Okay, nu har jeg summet over tingene...

Dichlormethan har en dipol-dipol binding (som du forklare), men hvis den havde flere C-atomer i molekylet, vil dens intermolekylære kræfter være london-bindinger -- har jeg fat i det rigtige?

Og hexan kan ikke have hydrogenbinding som intermolekylær kræft, fordi den kun består af C-kæder, og de er stabile når de binder sig til H, så den donere ikke, vel? Så har hexan londonbinding, ikke? 

Ja, det er ekstraheret fra en plante :)


Brugbart svar (0)

Svar #9
26. juni 2014 af wonk (Slettet)

Londonbindingerne er sådan set tilstede i alle væsker, men er mindre, jo mindre molekylet er. Det har ikke noget at gøre specifikt med carbonatomer, men relaterer sig til elektroner. Du kan læse mere om londonbindinger (wan de waals kræfter) andre steder på nettet hvis det er.

Og kræfterne virker evt. i kombination. En hex-1,2,3-triol laver både hydrogenbindinger, har dipol-dipol kræfter og londonbindinger.

Hydrogenbindinger kræver et hydrogen bundet til et elektronegativt atom, såsom R-OH, R-SH og R2-NH - korrekt.

Når du ekstraherer fra en plante opløses en myriade af forskellige stoffer i opløsningsmidlet. Men de stoffer der opløses lettest, er dem der "ligner" opløsningsmidlet mest mht. polaritet og molekylære bindingsforhold.


Svar #10
26. juni 2014 af Gratian (Slettet)

Du har været til en stor hjælp!


Brugbart svar (0)

Svar #11
26. juni 2014 af wonk (Slettet)

Det er jeg glad for. Held og lykke
 


Svar #12
26. juni 2014 af Gratian (Slettet)

Jo tak :)


Svar #13
26. juni 2014 af Gratian (Slettet)

Jeg har faktisk bare ét spørgsmål mere og så lader jeg dig være i fred :P


Skriv et svar til: intermolekylære kræfter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.